tirsdag den 27. december 2016
mandag den 26. december 2016
Vind og vejr.
”Urd” er på
vej. Han holder vejret i sin hule hånd, og samler styrke til sin store fest.
For fest vil han have. Både hav, fjord og
å holder vejret. De aner, hvad der er i vente, og det er nok mere end blot en
storm i et glas vand.
”Urd” kan få
bølgerne til at gå højt og stræber efter at overgå både ny- og fuldmåne. ”De
hæver jo bare vandspejlet,” siger han, ”mens jeg kan løfte og lave fønbølger i min salon. Folk får kam til deres hår og
kamp til stregen, mens de forsøger at få sværen sprød på kamstegen. Så vidt jeg
kan, vil jeg gå over stregen. For skal der være fest, så lad der blive fest.”
onsdag den 21. december 2016
Julespurv.
”Spurven sidder stum bag kvist;
såmænd, om ej det fyger…”
såmænd, om ej det fyger…”
De første linjer af Jeppe Aakjærs vinterdigt fra 1915. Det kunne være gråspurven, han tænkte på, men havde digtet været skrevet i dag, ville skovspurven nok være det bedste bud på et motiv, for der er mange flere skovspurve end gråspurve i Danmark nu.
Umiddelbart ser man ikke forskel på dem. Der er dog nogle kendetegn, som adskiller dem. Skovspurven har en sort kindplet og kastanjebrun isse, men umiddelbart tænker man nok ikke over dette.
Især ikke på kunstneriske tegninger og malerier, hvor den slags detaljer let forsvinder med et penselstrøg og gør skovspurve og gråspurve lige for Vorherre.
lørdag den 17. december 2016
Abonner på:
Opslag (Atom)