Olie på masonit. Ca. 33 x 24 cm. incl. ramme.

 

LYDEN AF BRÆNDING

 

  Vinden bar pludselig en magisk duft over klitten ved Rødhus denne januar-dag. Duften blev filtreret af marehalm i vådt sand, og skabte helt nye, kalejdoskopiske erindringer, der havde stor virkelighedskraft.

  Havet slugte med velbehag et spontant kast med et ravstykke, og ringene bredte sig fra nedslagsstedet, som en utrættelig gif, mens erindringens toner, følelser, ord og billeder interagerede i inspirerende former.

  Så forsøgte lyden fra havets brænding at tage over, men det lykkedes kun så meget, at den fik status som billedtekst.

 

/J.W.

Nordjyske Stiftstidende i dag:

 

LÆNGSEL

 

 

Dagens lyse sommerfugl
har forladt sin puppe
tiden er på løbehjul
Beatles var en gruppe.

Natten kortes dag for dag
helt til Sankte Hans
ovnen bager hjemmebag
tranen går til dans.

 

Tiden skubber frosten ud
fuglekoret tøver
venter nok på Kjørmes Knud
før de starter prøver.

Tranebær og jordbærmarker
sommercirkusklovnen
grøn koncert i byens parker
tanken er i ovnen.

 

/J.W.

 

Nordjyske Stiftstidende i dag:

 

DYRE DRÅBER

Eva har rytme i sin krop

Adam har kaffe i sin kop

Eva spilder hver gang hun hælder

men si’r at bare rytmen tæller

så pyt med kaffespild på dugen

sådan er hun hele ugen.

/J.W.

REGN OG GRÅVEJR

 

  Frejas bror Frej, havde travlt, fordi foråret skulle forberedes i god tid. Freja holdt en velfortjent ferie, men for Frej var foråret absolut ikke ferietid. Byger der går og kommer, som lyn fra en klar himmel, var en af hans spidskompetencer, og det klaredes ikke uden at kunne manipulere lynhurtigt med skyerne. For selv Frej kunne ikke regne uden skyer, selv om han var i besiddelse af en avanceret regnemaskine.

  Døren til hans regnskab var aldrig låst i forårstiden. Den stod oven i købet på klem, for impulserne var uforudsigelige, og måtte følges uden tøven. Han skubbede hurtigt døren helt op og greb sin regnemaskine, når de trængte sig på, og sendte så en passende byge ned over landet. Det var hans job, og hvis han ikke passede det til fuldkommenhed, blev han fyret på gråt gedeskind. Det var skik og brug i Valhal, og blev man fyret, var der stor sandsynlighed for, at man også blev sparket ud af en af de 540 porte. Hver port kunne sluse 800 krigere ud på én gang, og blev man sparket ud under en sådan udslusning, blev man automatisk indrulleret i hæren og måtte deltage i dens forestående mission. Den af krigerne som blev efterladt for at give plads, til ham der blev fyret af, blev så fritaget for værnepligt i et år, og fik køkkentjeneste, hvilket betragtedes som en loppetjans, for der blev ikke skelet til, om man snuppede godbidder under tilberedningen af de overdådige måltider. Tværtimod forventedes det, og når det så var tid at deltage i væbnede konflikter igen, var der altid problemer med at passe sin knagearkiverede udrustning.

  Men Frej var trofast og blev på sin post. Han passede på ikke at lave en eneste regnefejl, og han var så nidkær, at masser af mennesker gik ud i solskin og blå himmel og vendte hjem som druknede mus. Så snart de var inden døre, og kiggede ud af vinduerne, skinnede solen igen, som om intet var hændt.

  Så vidst man da, at foråret var under forberedelse, hvis man ikke allerede havde fået øje på årstidens blomster, som altid tog lidt forskud og tittede frem for at overraske, og knopperne på buske og træer. For ikke at nævne fuglestemmerne, som kvidrede og fløjtede om alt det, de havde behov for at udtrykke. For den mørke tid tog pippet fra dem, og forløsningens glade sange om forårets forjættelser var til at, hmmm, få øje på.

 

/J.W.