onsdag den 11. december 2024

UGLEFROKOST.


Kirkeuglerne fra Nibe Kirke, fra Frejlev Kirke, Vokslev Kirke, Bislev Kirke og fra Sebber Kirke var blevet enige om, at årets uglefrokost skulle afholdes i december. Der var ikke murren i krogene over denne beslutning, og derfor ingen ugler i mosen. Sådan gik det hvert år. Samme procedure.
Menuen bestod af opgylpede mus og kvædecider, for denne dag på året skulle der ikke spares.
Årets sædvanlige uglefrokost sikrede endvidere, at der blev ekstra glød i prædikerne d. 24. december. Det var alle enige om, så uglefrokosterne var ikke uglesete, men en kærkommen pligt, alle så frem til. Der var ingen uglebusser, men alle kunne flyve sikkert hjem, da kvædecideren ikke var særlig stærk. Men absolut opstemmende.
J.W.

torsdag den 15. august 2024

”Bjergkøer.”

Mine drengeår i 1950´ernes Sebbersund foregik mest udendørs. Man var næsten kun hjemme ved spisetiderne, og i sommerhalvåret gik man med korte bukser, havde skrabesår på knæene og kridtede lærredssko på fødderne.
Det var en fornøjelse at finde en sten med et hul i. De hang ikke på træerne og var efterspurgte. Man fandt dem ofte på bjerget, og det første man gjorde, når de var gnedet nogenlunde rene, var at stikke et stykke sejlgarn af passende længde gennem hullet og lave en god knude. Så havde man fat i den lange ende, og stenen kunne ikke flygte.
Man legede nemlig at stenen var en bjergko. En nu fortøjet bjergko, og havde man været heldig, havde man flere af dem og kunne lege bondemand. Blev man træt af det, var man jo så forsynet med stenslynger, som var ret potente og ikke helt ufarlige men fuldt lovlige. Ingen kom til skade af den grund, for man brugte dem ikke til at bombardere hinanden med. Dette var ganske utænkeligt.
Så sagnet om David og Goliath stammer ikke fra Sebbersund.
/J.W.
Kan være kunst
Alle reaktioner:
Du, Bo Weinreich, Jess Weinreich og 16 andre