søndag den 5. juni 2011

Ånden i flasken

Alkohol benævnes også som vinånd. Når ånden slippes løs, går det aldrig upåagtet hen. Mange mennesker trives med åndens velsignelser, mens andre lider under dem.

Hos nogle er den ansat som tjener….. hos andre som herre, og det kan den ikke administrere. For den har det som hunde: Et velafrettet eksemplar adlyder sin herre og kan gå uden snor. Er den ikke opdraget, kan den gå agurk og rasere alt og alle.

Men det er måske ikke så meget vinånden, som den der byder den op til dans, man skal tænke på. Vinånden lader sig gerne føre af en god danser, mens en elendig danser i stedet bliver forført.

Og så er det måske bedre at sætte den bag lås og slå end at inklinere.

Din skål!