tirsdag den 30. august 2011

Om det kan betale sig at elske?...

Jeg var ved at rydde op og fandt en gulnet lap papir. Min forlængst afdøde far havde skrevet på den med fyldepen. Men om det er hans egne ord, eller om ordene er citeret efter hukommelsen, ved jeg ikke. Jeg synes dog, at de er værd at bringe frem… Måske er der nogen som kender dem:

To som elsker hinanden, kan gøre hinanden mere ondt end selv de argeste fjender i verden rundt. Men to som elsker hinanden, kan læge de dybeste sår ved blot at se på hinanden og glatte hinandens hår.

Hvad her du elsker ejes kun på borg -på uvis tid. Så er naturens orden, og vil du være fri for savn og sorg, så må du intet elske her på jorden. Men sorgen er en engels dunkle hånd som lutrer, hvad dig jordisk kært er vorden, og leder mod det evige din ånd.

Så derfor skal du elske her på jorden.