søndag den 28. maj 2017
Elvermåne.
Ved næste fuldmåne er der bal hos Elverkongen ved søen i hans private Elskov.
Han inviterer gerne i sensommerperioden, når vinden holder sig nogenlunde i ro. Han elsker at
iagttage fuldmånens forfængelige ansigt
i søens spejl, hvor selv små krusninger kan få det til at se ud, som om den
skærer ansigt.
Elverpigerne
bærer tændte vættelys, ligner til forveksling Luciabrude, og defilerer rundt om den kæmpetræstub han sidder og
troner på, mens ungersvendene spiller flerstemmigt på pilefløjter.
fredag den 26. maj 2017
mandag den 22. maj 2017
lørdag den 20. maj 2017
tirsdag den 16. maj 2017
Paradisæbler.
Efter at have passeret midten af maj, sprang blomsterne på træerne ved børnehaven ud. Vejen, eller stien, har ikke noget navn, men det er vist passende at kalde den Paradisæblevej. Blomsterne blive smukkere endnu, for de skal lige vænne sig til den nye situation. Og tager man en lille spadseretur ad Paradisæblevej, mens solen søger mod horisonten og strør om sig med guld, bliver man overvældet af dette blomsterflor.
Vil man fotografere blomsterne, mens de er smukkest, må man være opmærksom på vejret, for fra den ene dag til den anden, forlader de allesammen træerne, og lægger sig som et smukt tæppe på stien.
En pludselig 'overfrisk' vind kan man takke for dette, og blomsterne holder ikke fast for enhver pris.
lørdag den 13. maj 2017
fredag den 12. maj 2017
onsdag den 10. maj 2017
lørdag den 6. maj 2017
Hajtænder.
Hej med dig!
Jeg er på
vej
mod en kaj.
mod en kaj.
For bølgen var
høj
så høj jeg fik
kvalme,
jeg tændte
en smøg
og sang en psalme.
Nogle tror,
jeg tændte med stikker,
de letter på
hatten smiler og nikker.
Sku’ smøgen
gå ud, det sker jo og hænder,
jeg tænder
igen, en haj har jo "tænder."
fredag den 5. maj 2017
torsdag den 4. maj 2017
tirsdag den 2. maj 2017
"På tapetet."
Maya, som er fantasi,
fik malet sit portræt,
for pligter er hun ganske fri,
og hun bli’r aldrig træt.
Hun lytter, som en rigtig ven,
til alle dine ord,
tålmodig, svarer ej igen
fra væggen, hvor hun bor.
fik malet sit portræt,
for pligter er hun ganske fri,
og hun bli’r aldrig træt.
Hun lytter, som en rigtig ven,
til alle dine ord,
tålmodig, svarer ej igen
fra væggen, hvor hun bor.
Abonner på:
Opslag (Atom)