søndag den 28. januar 2018

Olie på Canvas Panel. 27 x 22 cm.


I ramme "alvor."




Så fik min kubistiske dame endelig den svæveramme, hun havde snakket om, lige siden hun blev ferniseret.


Bip biip biiep.




Frøken Februars vækkeur er begyndt at bippe svagt. Det er indstillet til det, for hun har det med at sove tungt og stoler ikke på, hun kan vågne af sig selv.  Det kan hun dog, for man kan kigge på kalenderen, og det tiltagende lys, hvoraf det ganske tydeligt fremgår.

Hun kan dog ikke læse, men stoler udelukkende på sin intuition (og sit vækkeur), og selv om hun har et godt sovehjerte, er hun klar til at tage sin tørn, når tiden vender den side til.

Vintergæk og Erantis titter også frem. Som om de kan høre hendes vækkeur bippe.




mandag den 15. januar 2018

onsdag den 10. januar 2018

lørdag den 6. januar 2018

Mundsvejr.

Det ene ord tog det andet, greb nogle flere og opførte en forrygende dans. Hver gang et ord prøvede at undslippe, blev det anholdt, så dansen kunne fortsætte. Ordene havde alle tænkelige former og farver og hang fast i hinanden, da de var selvklæbende ved endelserne.
Havet var fyldt med ord, som kæmpede om pladsen, mens de samtidig holdt hinanden i live og søgte sammenhæng. Som politik på et kompliceret plan med synkronsvømning in mente.
Pludselig blev der tyst, og kun et enkelt ord vred et sekund med halen, før det klappede gællerne i.
Alle var desorienterede, og ingen forstod et ord.

/J.W.




torsdag den 4. januar 2018

Vejen.

”Alt er både noget og ingenting,” 
sagde den gyldne middelvej 
og slog et herre-sving.

Den bugter sig nu i bakke dal 
og kalder sig den rette vej.