¨Muldvarpeskud¨: februar 2020

torsdag den 27. februar 2020

onsdag den 26. februar 2020

Marts på Spring.

Frøken Forår titter ind
gennem alle sprækker.
Nyder i mit stille sind,
hvor koket hun trækker.

/J.W.

tirsdag den 25. februar 2020

Olie/lærred. 30 x 40 cm. + ramme.

Olie på masonit. 40 x 50 cm. + ramme.

lørdag den 22. februar 2020

Stil-leben.

Lærredet er vævet af halehår fra Pegasus,

og farvernes pigmenter er udvundet

af gnistrende stjerneskud.

Blindrammen er i vinkel og motivet

utænkeligt, for maleriet skal ikke bare

være færdigt, det skal også være kunst.

Udformet poesi i farver mens tiden

holder Siesta bag usynlige vægge.

Den tørstige malers plettede kittel

flagrer i vinden, mens han nærmer sig

toppen af Helikon.

/J.W.

torsdag den 20. februar 2020

Hvor kommer betegnelsen fra? Var det ”radikalen” Karl Skytte, som fandt det passende at “indskyde” dette begreb? Eller har det at gøre med overskud… underskud… langskud… udskud… påskud… vådeskud… forskud… tilskud… pileskud (Amor)… stjerneskud… æbleskud… sideskud… topskud… hekseskud… eller muldvarpeskud?

Nej og som alle naturligvis ved, har det intet med ovennævnte at gøre.

Baggrunden findes tilbage i romerriget.

I det gamle Rom var der kun 23 dage i februar, som var årets sidste måned. Derfor gav det god mening, at skuddagen blev lagt her, som den 24. februar. Det ville svare til, at vi havde indført en “32. december” hvert fjerde år. (Google).

onsdag den 19. februar 2020

Olie/lærred. 30 x 40 cm.

Olie/lærred. 20 x 20 cm. + ramme.

tirsdag den 18. februar 2020

Forårsdug.

Ser jeg, lille martsviol, en tåre på din kind,

eller er det morgendug, der venter på lidt vind.

Du bærer hjertet udenpå, det viser dine blade,
jeg kan faktisk godt forstå, du gør så mange glade.

Sol, skyer, byger og blæst peger frem mod vår,

sommerfuglen så din dug og snuppede en tår.

Er vi lidt for tidligt ude, må vi knappe frakken,

marts er rundt om næste hjørne, siger almanakken.

/J.W.

lørdag den 15. februar 2020

At sætte ord på.

Ord som løse fugle
der flyver hist og pist

kan samles i en kugle
og sige tak for sidst.

Ord der har som agt
at ytre frie tanker
trodser mørkets magt
rokker ved dets anker.

Nu danner de en bort
der bølger op og ned
de danser solen sort
og skriver ordet fred.

Når agt bag ord er fred
med retten til at tænke
så bør de skrives ned
og burde ingen krænke.

/J.W.