mandag den 22. februar 2021

fredag den 19. februar 2021

"Femten dråber forår på forskud."

Olie/lærred. 24 x 30 cm.+ ramme.



Spejlbilleder.

Fjorden spejler himmel og skyer, når den er blank. Man plejer at sige, den er blik. Det er måske dialekt, men det skaber smukke billeder i sindet hos de, der er vokset op ved fjorden.

Når et lag is dækker overfladen, samles svaner, blishøns og måger i våger, som de holder åbne. De holder deres muligheder åbne og tager med kysnæb mod de brødstumper, og andet, som mange uddeler af deres overskud.
Sjældent bliver isen så tyk, at skøjterne kommer på banen, og så borgerne kan finde økse, fukssvans, termokande og lyster frem. Når man har kunnet det, er mange stegepander taget i brug til en gang stegte ål. Ålene har næsten snoet sig fri for fangst, og mange må ”nøjes” med en marineret sild, som kan styrkes med karrysalat og ekstra løgringe, samt eventuelt en dram og en pilsner.
Imens synger mange fjordfugle deres svanesange, og det kan næsten lyde, som om, de, i uafstemte kor, anråber deres guder om forår med friske fisk og ålegræs i stedet for brødkrummer og køkkenaffald.
/J.W.