tirsdag den 18. januar 2022

mandag den 10. januar 2022

Nyt maleri

 ... med tidligere anvendt motiv. Nu i formatet 50 x 50 cm. med 4 cm. dyb blindramme,

så det ikke skal indrammes men er lige til at hænge op.

Når det altså er tørt og ferniseret.

Olie på lærred. Motivet er fra Sebbersund havn.



tirsdag den 4. januar 2022

NISSEN.

  Nissen spiller en stor rolle i juletiden. Både som drillenisse, kravlenisse, hønisse, sætternisse og julemand, for at nævne en håndfuld. Han har også lagt navn til Nisseøl, og i hele julemåneden, og lidt til, er han afbildet alle mulige steder og på mange forskellige måder.

Som man kan læse i bogen: Finurlige julefortællinger, lever nisser af isenkræmmer Madsens drømmekraft, og lever kun så længe han sover. I det øjeblik isenkræmmeren vågner, fryser deres situation til et stillbillede, der toner ud i intetheden. Når han vågner, fortsætter de, hvor de slap, som om intet var hændt, da disse afbrydelser foregår under deres bevidste horisont og derfor ikke opdages.
De lever, som sagt, af drømmekraft, men nogle få mennesker, som har mistet et afsnit af deres dømmekraft, tordner hvert år i december mod dem, tror så meget på dem, at de holder dem i live, så de kan slå dem ihjel.
De er vist de eneste, der virkelig tror på dem. Og den holdning, at skyde skylden for et eller andet uheldigt på noget andet, for at få det til at passe med et fastlagt verdensbillede, ses også her.
/J.W.

En lille anemone i det Vestjyske.

Olie/lærred. 50 x 70 cm.