TIDLØS KUNST

 

 

Solnedgangens maleri
gjorde krav på opmærksomhed.
Hjertet blandede sine egne farver
i kompositionen
og malede fred og glæde til alle sjæle
ind i de himmelske nuancer.

Solen smilede og hviskede blidt:

”Maleriet er allerede meget smukt,
men det bliver aldrig færdigt.”

/J.W.

 

Olie på lærred. 40 x 30 cm. + ramme.

 

SPRÆLLEMÆND

”Se, der står et juletræ,” sagde et lille barn, da det fik øje på et af grantræerne, som stod i en have, blandt mange andre træer, buske og blomster, på et tæppe der var ved at blive vævet af gyldne efterårsblade og dekoreret med nedfaldne mirabeller. Det gav et sæt i ham, for han havde lykkeligt glemt alt om… annoncer for julefrokoster, julegaveideer og julegaveindkøb, komsammener og besværlige eller umulige, kollektive transportmuligheder denne særlige aften. Alt blev vendt op og ned, for børnenes skyld selvfølgelig, og der var ikke så lidt råben og græden, akkompagneret af radioens evindelige: I’m dreaming of a white Christmas, Marys Boychild og Otto Brandenburgs Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du… Den ene julemelodi efter den anden.

Han foretrak stilhed og fred. Meget andet føltes, mere eller mindre, som voldtægt mod sindet. Det var ikke så lidt bedre at høre Beethovens Måneskinssonate, eller Bachs Air on a String, efterfulgt af en spadseretur og meditationer, samt kreativt virke. I stilhedens nådige fred og ro.

Men sådan holdt man ikke jul, hvis man levede i et familiemønster, hvor den yngre generation ville videreføre traditionerne fra deres barndom til deres egne børn. For de huskede, i hvert fald i essensen, julen som noget af det smukkeste tilværelsen tilbød. At der var lige så megen larm, skænderier, gråd og tænders gnidsel, da de var små og oplevede julen, med alt for mange gaver at holde styr på, og ondt i maven af juleslik og sodavand, var skubbet i baggrunden. Tilbage var en erindring af glæde, lys på grangrene, julepapir og bånd… og måske næsten lidt hellighed. Det skulle deres børn selvfølgelig ikke gå glip af.

Det er vel her, julen viser sit egentlige værd. Julen er ikke noget i sig selv, men det den kan vække i sindene, og som virker på længere sigt, er måske lige netop det der menes med dens Glade Budskab, når alt kommer til alt. Mens risengrød med smørklat, sprællemænd, nisseøl, gaver, klejner og juleeventyr spiller deres egne, farverige roller.

Da han igen igen og atter igen havde smagt på disse tanker, og samtidig huskede på sin egen barndoms jul, besluttede han at nedjustere sine forbehold. For når glimmeret havde lagt sig, og julemanden vinket farvel fra sin kane, med den blåsorte, stjernebestrøede himmel som baggrund, ville julens usynlige guldstøv gå i forbindelse med guldet i de årer der flød hos alle, som floder i sjælens smukke landskaber. Så var der noget at grave efter, hvis det skulle blive aktuelt. Væk med tanken om hvor åndssvagt det var at hente et grantræ ind i stuen og pynte det med lys, farver og glimmer. I år skulle et smukt lille træ måske igen få plads i hjemmet, og julen varer jo… heller ikke evigt.

Men den stod dog ikke lige for døren, og havens frugter var netop plukkemodne, så der var god tid til at tjekke efter, om der stadig fandtes en brugbar juletræsfod i arkivet.

For skal et juletræ stå godt, må fundamentet nemlig være i orden. Det er sikkert.

/J.W.

DYR OG FYRVÆRKERI

Min kone og jeg har haft hæledyr som var rædselsslagne for fyrværkeri. Fra vi senere, for første gang, anskaffede os en toy-puddel, havde vi tænkt problematikken igennem, hvorefter vi helt fra starten afprøvede vores ide, som viste sig at virke fremragende. Nogle år senere fik vi atter en toy- eller dværgpuddel. Her brugte vi samme system i opdragelsen, og fyrværkeri blev en ligegyldig oplevelse.

Når vi gik tur med hvalpen i december, hvor fyrværkeriet så småt begyndte, gav vi, hver eneste gang der lød et skud, hvalpen en godbid og roste den på en glad og ikke pylret måde. Vi var 100 % konsekvente, og når det så senere bragede løs, ænsede hunden det næppe.

De to sidste hunde vi havde, fik altså ikke lov til at opleve fyrværkeri som noget frygteligt, kiggede blot lidt undrende og henkastet på glimtene og snusede så videre, da duftene fra andre hunde var langt mere interessante.

/J.W.

Jivan Mukta.

 Olie på lærred med dyb blindramme. 50 x 50 cm.

Olie på lærred. 30 x 40 cm. + ramme.