tirsdag den 28. oktober 2025

Farvel og tobak.

 

”Hvor mange år er du egentlig? Ja, jeg spørger ikke af nysgerrighed, kun af interesse.”

”Det forstås. Sådan har man det jo.”

”Jeg kan sige så meget, at mens jeg voksede op, var alle nye biler forsynede med askebægre og lightere. Der var også askebægre på ryggene af sæderne i busserne, og i lægens konsultationsrum stod der askebægre. På natbordene i sygehusene var der både radio og askebægre.”

”Det lyder som om, alle var rygere dengang?

”Det var det mest almindelige. Men mobiltelefoner, computere, ja det digitale univers i det hele taget, var ikke opfundet.

Begrænsningerne lå mest i fantasien. Tog man på ferie sydpå, kunne man frit købe ferietabletter på apoteket. Mon ikke det var kokain? Man kunne i hvert fald holde sig vågen længe. Man kunne også frit købe cannabisolie, som apotekerne selv fremstillede økologisk.”

”Så var der sikkert mange narkomaner dengang.”

”Nej, der var stort set ingen. De fleste tog selv ansvaret for deres handlinger, og ingen frygtede, almindeligvis, at gå alene hjem en sen aften efter en bytur.”

”Er der ingen lighedspunkter fra dengang til nu?”

”Jo, mobning i skolen var på samme niveau som i dag. Men knivstikkeri fandtes stort set ikke. Og skulle der være slagsmå, var det mere eller mindre aftalt. Man fik tid til at lægge sin jakke, inden man gik i gang. Sådan lidt gentlemanagtigt, kan man vel sige.”

”Der var sikkert mange flere, der fik kræft dengang med alle de uvaner og måske ofte på grund af rygning?”

”Der har vist aldrig været så mange der får kræft som i dag. Eller også opdagede man det bare ikke dengang. Man var heller ikke så gode til at holde mennesker kunstigt i live som nu.”

”Har det noget med tobak, ferietabletter og cannabisolie at gøre?”

”Det tror jeg ikke, jeg kan i hvert fald ikke spore oprindelsen til de forskelle, man erfarer. Men ADHD, PTSD og mange andre definitioner, var ikke ”opfundet” dengang, og elever kunne ikke finde på at overfalde en lærer. Men læreren måtte godt give en elev ”en på potten,” hvis eleven saboterede undervisningen.”

”Hvorfor mon der er så mange unge mennesker, der lider af angst og depression i dag?”

”Det er et godt spørgsmål. Måske er alt gået for hurtigt. Der er et gammelt ord, blandt mange andre kloge gamle ord, der siger: Tøv nu lidt mens du trækker vejret. Det er ikke sikkert, den er meget længere.”

Tendenser skifter hurtigere og hurtigere. Det er f.eks. længe siden karlene på gårdene fik et par nye træsko og et nyt job, ved skiftedag, som d. 1. november engang blev kaldt.

/JW




 

 

 

onsdag den 22. oktober 2025

Med Lov Skal Land Bygges.

 

 

Klitnissen, som var øverste politimyndighed i Affenrade og omegn for nisser og andet godtfolk, nærmede sig pensionsalderen. Han ville dog gerne fortsætte med sit arbejde nogle år endnu, men var ved at køre træt af de evindelige småskærmydsler i området.

 

I sine yngre dage havde han besøgt Nibe, og det var en by han fik et godt øje til. Han havde hørt, at politistationen var blevet nedlagt, siden hans besøg, og det forekom ham lidt trist. Han huskede tydeligt, han stod ved telefonboksen på torvet og læste med ærbødighed ordene der stod øverst på bygningen, som nu hed Tinghuset: Med Lov Skal Land Bygges. Gode ord lige efter hans hjerte.

 

Han tænkte: ”Hvis jeg nu ansøgte om embede i Nibe, som øverste politimyndighed for nisser og andet godtfolk, kunne jeg slå mig ned i Skalskoven med min terrængående albinoræv, hvorfra vi kunne styre alle ulovlige omstændigheder, kunne jeg måske erhverve en sherifstjerne med Nibe indgraveret, og bekomme en rimelig apanage.”

 Ja, hvo intet vover intet vinder. Nu må jeg lige i første omgang finde ud af, hvem jeg skal sende ansøgningen til. Jeg kunne jo sætte et avertissement i Nibe Avis, og så tage den derfra. Det bliver spændende, og jeg ser allerede frem til den første eftersætnig i området, nu juletiden nærmer sig.

 

/JW.

lørdag den 18. oktober 2025

Luca og Turbo.

 

Kattene Luca og Turbo fulgtes så nogenlunde ad. De gik langs carportene, som havde plads til flere biler. Kun én bil stod under tag lige nu, og Turbo drejede straks ind til dens venstre forhjul.

”Jeg kalder det: At sparke dæk,” sagde han, mens han drejede hovedet mod Luca.

”Ja, det gør du vel, men jeg ved godt, hvad du er ude på. Bildæk dufter skønt, især hvis de lige har været ude på en provokerende køretur, for at se om asfalten lever op til førerens intentioner, og samtidig er fugtig.”

”Jeg spinder kun, når det hele går efter mit hoved. Det gør det ofte, for mine mennesker gør stort set alt, hvad jeg ønsker. Det har jeg lært dem.”

”Naboerne klager over, at vi har gennet deres sangfugle væk. Det er ikke rigtigt, for vi jager næsten aldrig fugle. Kun mus, stort set. At sangfuglene er på retur, er ikke vores skyld.”

”Ja, vi får jo også rigeligt med mad hjemme i køkkenet, så det lægger en dæmper på jagtiveren. Men mus kan jeg ikke holde mig fra. Dertil er jeg stadig for legesyg.”

”Jeg tager altid musene med hjem, for at vise dem frem og prale lidt, men de forstår vist ikke helt min pointe med dette. De virker næsten misfornøjede. Og jeg mener endda, at det står anført som en pligt i vores Kat-ekismus, at vi skal plage livet af musene.”

 /JW.

 

Lyden af stilhed.

 

 

Håbets drømmepude,

broderet med stilhedens vinger,

leder til evighedens ocean,

hvor brændingen uophørligt

komponerer det lydløse sus

fra virkelighedens symfoni.

 

/JW