fredag den 31. marts 2017
onsdag den 29. marts 2017
tirsdag den 28. marts 2017
mandag den 27. marts 2017
"Sommertid."
Sommeren
simrer i sindet
blunder i
kortere nætter
blander sig
med mindet
om fisk med
røde pletter
og
strandsand mellem tæerne
kaffe på
termokander
fuglesang
fra træerne
og måger der
letter og lander.
søndag den 26. marts 2017
Sommertid.
Stilheden
vibrerede som æteriske kulsyrebobler over den morgenfugtige eng. Der var lyst,
og solen var lige på nippet til at gennembryde synsfeltets kuperede horisont.
Sommervarmen ville med sikkerhed komme gradvist, indtil den nåede sine højdepunkter
hen over middagstiden, hvor den ville være som en varm badekåbe om en fugtig,
nøgen krop.
Men lige nu
var alt i harmoni. Blomsterne så nye ud, som om selv de største var født på
samme tid som de mindste, hvilket umuliggjorde enhver følelse af forret. Nogle
fjerne mågeskrig trak sindet langt ud over den blanke fjord, og der opstod en
åbning så stor, at sommerens fortropper kunne myldre frit ud og ind af hjertets
tronsal og fylde krukker og vaser med nyplukkede velsignelser.
fredag den 24. marts 2017
torsdag den 23. marts 2017
mandag den 20. marts 2017
fredag den 17. marts 2017
Kåd og våd.
Kåde frk. Forår
jubler og nynner
glemmer koket
alle fortidens synder.
Håret er vådt,
hendes dansesko svupper,
nu smider hun
lysende små dippedutter:
Fotoner hun
har i en lomme på maven,
de sluges af
blomster i forårshaven.
Nu åbner hun
sørme en gul paraply,
men blæsten
river den op på en sky.
Så skinner
solen og vanddråber lyner
det er da så
smukt, at man tror, man ser syner.
onsdag den 15. marts 2017
søndag den 12. marts 2017
fredag den 10. marts 2017
onsdag den 8. marts 2017
tirsdag den 7. marts 2017
søndag den 5. marts 2017
lørdag den 4. marts 2017
"Ævle-skud."
Gåsepigen
skyder hjertet op i brystet
mens
tankerne hvirvler som sand i vesterhavsstorm.
Nogle tror,
hun kun har et hjerte af sten
og er gået
helt i stå.
Men hun er
blot standhaftig og bærer ikke
sine
følelser ”uden på tøjet.”
Ja, de
sidste ord måtte sættes i gåseøjne,
for Den
Lille Havfrue sagde, man skulle være
forsigtig
med metaforer. Man kan jo tabe hovedet,
hvis man
falder for ævl, og så er man et skrog.
Måske et
ævleskrog.
/J.W.
/J.W.
fredag den 3. marts 2017
Abonner på:
Opslag (Atom)