Stilheden
vibrerede som æteriske kulsyrebobler over den morgenfugtige eng. Der var lyst,
og solen var lige på nippet til at gennembryde synsfeltets kuperede horisont.
Sommervarmen ville med sikkerhed komme gradvist, indtil den nåede sine højdepunkter
hen over middagstiden, hvor den ville være som en varm badekåbe om en fugtig,
nøgen krop.
Men lige nu
var alt i harmoni. Blomsterne så nye ud, som om selv de største var født på
samme tid som de mindste, hvilket umuliggjorde enhver følelse af forret. Nogle
fjerne mågeskrig trak sindet langt ud over den blanke fjord, og der opstod en
åbning så stor, at sommerens fortropper kunne myldre frit ud og ind af hjertets
tronsal og fylde krukker og vaser med nyplukkede velsignelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar