Olie på lærred. 50 x 40 cm. 

Olie på Canvas Panel. 22 x 27 cm.

Olie på canvas panel. 18 x 24 cm.

"Toner."

”De skønneste toner, som når mit hjerte, frembringes af nymfernes nøgne fødder, når de danser, på spejlbilleder af nordlys eller regnbuer, i blikstille hav.”

”Jeg holder mest af sange, jeg kender, og som jeg kan nynne med på. Det du snakker om, ved jeg ikke lige, hvad er. Bliver det spillet i lokalradioen?”

”Det ved jeg ikke, men man genkender det øjeblikkeligt, når det forekommer. Jeg er ikke engang sikker på, man behøver ører for at høre det.”

”Nu har jeg hørt det med. Så går det vel an at lytte til det.”

Føniks.

Olie på canvas panel. 27 x 22 cm. 

Glædelig Jul.

Kort før Jul.

”Er du Julemanden hamselv?”

”Nej, desværre, eller heldigvis,

havde jeg nær sagt.

Jeg står såmænd her udenfor mit hus

for at få en smøg.”

”Skægget har du i hvert fald,

men man skal jo ikke skue hunden på hårene.

Jeg skal sige dig, jeg så ham i går

på nattehimlen.

I sin kane og med rener spændt foran.

Måske var han ude for at orientere sig

før gaverne skal endelig fordeles.

Det er jo ganske overvældende mange,

det drejer sig om. 

Men på den afstand kunne jeg

selvfølgelig ikke se hans ansigt tydeligt,

derfor spurgte jeg.”

”Hæ, hæ, du tror altså på Julemanden,

kan jeg høre?”

”Ne,j, naturligvis ikke. Men der ER nu mere

mellem himmel og fjord. Såhhh.”

”Har du hørt, at Bjerget rejser sig

på fire gloende pæle julenat?

Så holder nisserne, elverne og alferne julefest der.

De gloende pæle lyser smukt,

og samtidig holder de bjerget oppe,

og desuden er tusindvis af stearinlys tændte.”

”Nej, den slags tror jeg selvfølgelig heller ikke på.

Men det skulle nu alligevel være ganske festligt,

har jeg hørt fra en, som selv har været med.”

”Nå, jeg må ud og købe det sidste ind,

inden butikkerne låser og lukker

for selv at holde jul.

 Så jeg vil ønske dig en rigtig god

gammeldaws Glædelig Jul.”

"Dialekt."

Dit sprog er din kåbe

vævet af samfundet

med tråde

spundet ud af dit væsen.

Du spinder et net

så stort som øjet rækker

og dine tanker resonerer

i alle trådene
med indfarvede ord.

/J.W.

Glimt.

Et par glimt fra "galleri hjemmet."

Værksteds rapport.

Nisserne har travlt. De arbejder på højtryk i julemandens værksted på Grønland, nu julen nærmer sig. Mange har sikkert et billede af afslappet gaveindpakning her og ser måske for sig, at nisserne går og råhygger, nynner julesange, spiser pebernødder og studerer ønskesedler fra alverdens børn, mens de pakker julemandens kane og overvejer, om der skal en trailer efter i år.

Det er en del af sandheden, men der er så travlt, at det kunne minde om myldretiden i en kinesisk storby. Og sådan skal det også være, for julemanden er striks. Han ser gerne glade smil, men forlanger effektivitet, og opdager han, at nogen holder for lange pauser, eller sidder og snupper en smøg bag en dynge gaver, bliver vedkommende fyret på gavepapir samt degraderet til ”vætte” uden løn i op til en time.

I dag var der noget i gære, for julemanden var ikke dukket op fra morgenstunden af, og nu var der snart formiddagspause. Bag flere bjerge af gavepakker, steg røg op, fordi der blev brændt tobak af, nu der ikke var noget overopsyn. Men det skabte en vis uro, og det endte med, at tillidsnissen besluttede at buldre på døren til julemandens private gemakker. Man behøvede en afklaring.

”Jah, jah, kom ind, men vær forsigtig,” lød julemandens stemme. Tillidsnissen åbnede forsigtigt døren på klem og stak næsen så langt ind, at han kunne se julemanden, som stadig lå i sin kane.

”Kom nu bare ind,” stønnede han, ”men tag huen af og hold den op for munden, for jeg smitter. Jeg har fået røde hunde.”

Det havde tillidsnissen aldrig hørt om før, så han spurgte forsigtigt:

”Hva’ hulen er det for noget? Mener du røde tal på bundlinjen?”

”Nej, røde hunde. Altså ikke slædehunde, som sådan, men udslæt, som slet ikke render af pladsen sådan helt af sig selv. Du må ringe til Völven. Hun har sikkert et eller andet i ærmerne, hun kan gøre godt med, så jeg kan komme ud af kanen igen.”

På natbordet, ved julemandens leje, stod en smuk juledekoration med grangrene, grankogler, små kugler, rensdyrlav og kalenderlys.

”Narj, hvor er den fin,” sagde tillidsnissen. Hans stemme lød ulden gennem nissehuen, som han holdt presset mod munden.

”Tak, så mange gange,” svarede julemanden. ”Den lavede jeg i aftes, for der er jo kun jul én gang om året, og kalenderlyset holder mig ajour med tiden. Det stoler jeg mere på end den Mayland kalender, jeg brugte sidste år. Der er jo ikke stearinlys i, forstås, så den kan man ikke regne med. Kan du ikke bære den ud i køkkenet, så jeg kan holde øje med flammen, for om lidt vil jeg prøve at komme på benene og lave en kop kaffemik på min nye kaffemikser.”

”Jo, skal ske med det vons.” Tillidsnissen bar forsigtigt juledekorationen ud i køkkenet, og stillede den på det lille bord, som var beklædt med en slidt og krakeleret, men stadig anvendelig, voksdug.

”Så er den der,” skreg han. Hvor er kaffepuderne til din kaffemikser?”

”Hov, hov, jeg er jo lige her,” råbte julemanden. Han smilede bredt, mens han samtidig studerede sit ansigt i et håndholdt barberspejl. ”De røde hunde er stukket af. Jeg tror, de fulgte med ud i køkkenet.”

Tillidsnissen gik ind til julemanden for at få rede på, hvad der egentlig gik for sig her.

”Skynd dig ud i køkkenet igen,” gispede julemanden, da han så tillidsnissens ansigt, som nu var overfyldt med røde hunde. Han rev nissenathuen af og pressede den mod munden. ”Hva’ er det her dog for novvet?”

Så kom han i tanke om ”Den Hemmelige Bog,” som lå på indkøbs-nettet. Han pudsede brillerne og slog op på ”Juledekorationer.”

Hans øjne fulgte pegefingeren, som ramte de forskellige muligheder, der var ved dette ord, og pludselig var der gevinst:

”Hvis du anvender grangrene i din juledekoration, bør du sikre dig, de er økologiske. For ellers kan de udløse udslæt hos retskafne nisser, som jo er overfølsomme for overdreven juletræsdyrkning, der er baseret på profit og skattely.”

”Her har vi synderen,” råbte han til tillidsnissen. ”Bær straks julen ud, jeg mener juledekorationen. Smid den i en ravine og smæk låget i efter dig, men pil stearinlyset af først. Så vil jeg få fat i nogle bæredygtige grangrene til min nye kalender. Lyset er jo brændt ajour, og jeg smider kun det ud, som ikke er anvendeligt for anstændige nisser. Julen skal ikke være billig for enhver pris, men den skal være bæredygtig. Så slipper vi for granallergi og sligt. Kommer vi derhen, at julemanden får knopper af grangrene, julegavepapir, julepynt, vatskæg og rensdyr, kommer vi alle på glatis. Snart er det jul igen, og julen varer lige til pinse, undskyld påske, og så forholder vi os til knopforskydninger og pollenallergier, når den tid kommer.”

Olie på canvas panel. 27 x 22 cm.

Olie på lærred. 24 x 30 cm.

Win-win...

En del danske kvinder er ”damevikinger,” som bader både sommer og vinter. Kan man trække torsk i land og bade samtidigt, er det jo en win, win, winter-situation.

Marie Marie...

Olie på masonit. 21 x 16 cm.

Olie på masonit. 21 x 16 cm.

Olie på lærred. 30 x 24 cm.

8. december.

Gråvejr med rusk, fugt... og en meget smuk stemning.

Olie på lærred. 30 x 24 cm.

I december kunne man anvende disse (h)jul-kapsler ...for stemningens skyld.