Olie/lærred. 20 x 20 cm. + ramme.

Jagten på diskrimination.

Ord er skyts, som kan bruges til godt og ondt samt til alt der imellem.

Højre og venstre f. eks.: Skriver man med højre hånd, er man ikke nødvendigvis højreorienteret. En lige højre leder tanken hen på effektivitet i modsætning til et slag i luften (som ikke er det samme som et luftslag). Der tales dog ofte om fløjkrige.

På lignende måde med venstre. Man siger også kejthåndede om venstrehåndede. Men venstre-orienterede er ikke nødvendigvis kejtede, eller krigeriske, så vidt jeg ved.

Så en dag må man måske kun bruge ord, som er helt uden ”smitteeffekter.” Indtil der bliver opfundet en ”vaccine.”

By the way: Engelsk tilbyder de samme problemer. Højre hedder ”right,” hvilket også betyder rigtigt. Venstre hedder ”left,” hvilket også betyder forladt. Man kunne, i stedet for højre og venstre sige øst og vest. (Just kidding).

Der kan altså godt spores diskrimination i det almindelige sprog, hvis man vil.

Jeg skriver dette udelukkende for sjov, fordi jeg synes, diskriminationsjagten har taget groteske former.

Men for de fleste af os er det nok skubbet så langt bort fra den daglige virkelighed, at man må helt ud i hampen, hvor de trives fint sammen med ”agurker,” hvis man vil beskæftige sig med det.

/J.W.

Svanesang.

En sky for solen og en brise

er et kærligt smil fra Lise.
Blomsterfloret, vil jeg mene,
er et dejligt kram fra Lene.

Siler sveden ned ad ryggen,
snupper man en tur i skyggen.
Svanen padler, hvid og værdig,
lige til dens tur er færdig.

Synger højest når den letter,
mens den hurtigt kursen sætter.
Aftensolens skær på hatten

varsler ro og fred til natten.

/J.W.

Maya.

Olie/lærred. 80 x 60 cm.

På højkant.

Gudinderne legede med en globus. De kunne zoome, så langt ind de ønskede, så selv en lille strandskaderede måtte afsløre, om æggene var klækkede.

”Prøv lige at se denne halvø,” sagde den ene. ”Den hedder Jylland, kan jeg se, den kunne jeg tænke mig at folde ved grænsen og få op at stå, så denne sjove, lille spids kan få næsen i sky.”

”Rasler husene så ikke af, som når man kommer til at klappe Matadorbrættet sammen, mens der stadig er huse og hoteller på grundene?”

”Nej, for jeg folder med Metaforisk hensigt, og så er det kun os der opdager, noget usædvanligt sker. Selv vandløbene opdager intet. Jeg kunne godt tænke mig at kigge nærmere på den lidt krogede spids, så jeg zoomer lige ind.”

”Skal du ikke huske at indstille tiden, eller er du ligeglad med den?”

”Åh, ja. Jeg stiller hundrede år tilbage, for dengang var der liv og glade dage, sådan sat lidt på spidsen, har jeg hørt. Se selv, hvor der summer af sommer og sol. Jeg skruer lige et kvartal tilbage, for jeg elsker at se, når kong Vinter er ved at abdicere. Og så spoler vi ganske langsomt frem til sommeren igen.”

”Ja, ellers går tiden alt for hurtigt, for når frøken Forår er ved at vågne, må tiden gerne gå ned på et lavere blus, så vi alle kan nyde den lyse tid. Og så kan vi slutte ved Sankt Hans-blussene og prøve en ny leg.”

/J.W.

Stof til eftertanke.

Stjernetæppet knitrer beroligende og smyger sig om sindet. Tanker og følelser er vævet ind i blide nuancer, og intuitionens tråde lyser, som morild ved Midsommer.

Stoffet har sin virkelighed, så længe det glider gennem fingrene som buddhistiske bedekæder eller solvarmt strandsand. Holdes det mod kinden, beretter det gyldige eventyr i universelle termer.

Nogle påstår, Frigg har spundet trådene af udvalgte sky(in)formationer, mens Odin blundede.

/J.W.

Sommer i Danmark.

Hun badede i solskin og svømmede i måneskin, mens stjernerne sang om evighedens marker og enge, med frisk grønt græs og alle slags blomster. Hun lukkede øjnene og spadserede ned i dalen, hvor hun plukkede en buket blomster til en krans. Den sad hun og flettede ved siden af rævegraven, mens ungerne legede ubekymrede udenfor åbningen. En af dem snuppede et par af hendes blomster, og straks tumlede de alle rundt for at få del i herlighederne.

Hun rejste sig og gik ned mod fjorden. Et par traner dansede rundt og nejede regelmæssigt for hinanden, indtil hannen pludselig friede. ”Transit” sagde hunnen med en bydende håndbevægelse, som var han en hund. Han smilede og satte sig, så hun kunne takke ja.

Der fløj en hejre, som en enlig svale, med halsen i s-form. Den så ud til at være i sit es. Måske havde den en lønlig aftale. Køerne gik i gåsegang og nikkede bekræftende, mens de tyggede på nogle ord, som skulle fordøjes. En biseksuel hveps forgreb sig på en tudse, som så humpede til kvaksalver.

Solen smilede majestætisk, fordi den både havde guldkrone på samt tjek på, hvad der rørte sig, mens hun soppede i vandkanten mellem trepiggede hundestejler, vandlopper og tang og med sin nyflettede blomsterkrans i håret.

Sommer i Danmark.

/J.W.

Olie/masonit. 80 x 60 cm.

Olie/lærred. 30 x 40 cm.