Olie/lærred. 80 x 60 cm.

 

EN DUFT AF SKOVMÆRKE

 

  Sommerfuglen iagttog den smukke, nåleøjeformede og perleudsmykkede port. Et gyldent lys og æterisk nektar strømmede ud. ”Der vil jeg ind,” tænkte den og fløj direkte mod porten. Men vingerne var alt for store og forhindrede den i at komme gennem. Den sukkede dybt, for den følte, at kom den bare ind, ville alt være godt. Den prøvede igen og igen, men resultatet var hver gang det samme. Kroppen passede måske, men vingerne var for store. Til sidst blev den træt, satte sig på et skovmærkeblad, foldede sine store vinger sammen og lukkede samtlige 17000 lysreceptorer i ét hug.

 

  Skovmærke vokser i nærheden af alfer. Duften er alfernes foretrukne, og der gik ikke særlig lang tid, før en alf opdagede og betragtede den sovende sommerfugl. ”Selv om dens vinger er foldede, er de usædvanligt store,” tænkte alfen, mens han kørte sin pegefinger i usikre cirkler i sin ene tinding.

 

  ”Men denne sommerfugl er heller ikke helt almindelig, kan jeg se. Den er paramagisk ligesom os, og de store vinger er opstået, fordi den tænker store tanker. Ja, i hvert fald store mængder tanker. Så får den ikke den ro, den har brug for, for så meget aktivt tankegods vil føre den frem og tilbage, op og ned og hele tiden videre i alle retninger. Den vil flakse. Herregud for en stakkel. Jeg vil hjælpe den og gøre dens vinger transparente, så den kan se, at tankerne ikke er dens eneste virkelighed. Tankerne bærer rundt på den, men snart kan den gennemskue dem, og så vil den få et helt andet overblik.” 

 

  Han stak pegefingeren i munden, så den blev passende fugtig, rakte den så højt i vejret, han kunne nå, mens han stod på tæer, og sagde: ”Lepidoptera magus idea.” Så berørte han sommerfuglen ganske blidt og var pist væk.

 

  Da sommerfuglen vågnede, følte den, at alt forekom som nyfødt, selv om det så ud som før. Den mærkede et gyldent lysglimt fra hjertet, som strømmede ud til de yderste vingespidser, og nu så den, at den kunne se gennem vingerne. Den gennemskuede dem, og det banede vej for en tankefri forståelse: ”Jeg bader jo allerede i gyldent lys og æterisk nektar, og behøver ikke flyve gennem nogen port. En forjættende og fortryllende følelse.

 

  Et firben hapsede pludselig sommerfuglen og så sig om efter en solvarm sten, den kunne holde siesta på. ”Lækker sommerfugl,” tænkte den. ”Der er heldigvis mange flere skønne ting mellem himmel og fjord, end jeg kan have i min mave.” Så glippede den sine små mørklægningsgardiner for og slikkede gyldent solskin.

 

/J.W.

 

Se side 4.

 

Olie på lærred. 70 x 50 cm.

 

GÆKKERI

Gæk gæk gæk

mit hoved var jo væk.

Skrev et digt som vakte røre,

det ku’ alle se og høre.

Det var bare ikke mig,

gætter på at det var dig.

Eller var det rygtesmeden?

Tænker ik’ han vil stå ve’den.

Digtet i Vejle af 24 snegle,

afskrevet i rom af kaptajn Vom.

Digtet vakte gys og røre,

sådan kan et digt jo gøre.

Æren vil dog ingen tage,

klapper i med fremskudt hage.

Gættes jeg, så bli’r jeg fyret,

selv om jeg var blevet hyret.

Gækken blev dog ikke svigtet,

fik en blomst på grund af digtet.

/J.W.

Olie på canvas panel. 37 x 31 cm. incl. ramme.

 

Olie på lærred. 50 x 50 cm. med 4 cm. dyb blindramme.

 50 x 50 cm. med 4 cm. dyb blindramme.