søndag den 20. november 2022

JULETÆNKETANKER

 


  ”Julen var lige til påske,” tænkte nissen. ”Der er ikke noget at sige til, at mange af os får stress. Ikke fordi julen ikke er vor storhedstid, for det er den, men fordi der er hundredeogsytten ting, vi forventes at tage os af.”

  Vætten, som var iklædt sin karakteristiske grå vadmelsdragt, tænkte tilbage: ”Der er mange, der glemmer at overveje, hvornår julen egentlig begynder, for julen ’varer’ jo ikke bare, den begynder også. Jeg synes ikke, den begynder før den første december, men mange kan ikke få nok og starter allerede i november.”

  ”Der er gæstgiverier, som averterer med julefrokoster i oktober. Så har jeg ikke engang fået mit røde nissetøj tilbage fra renseriet.” Nissen svarede hurtigt på vættens tanker, uden dog at tænke alt for højt.

    ”Ja, jeg skifter nu ikke tøj, fordi julen lige dukker op,” tænkte vætten og smilede til nissen. ”Det er kun jer nisser, som har fået den spøjse ide.”

  ”Nu tænker du godt nok, at vi er spøjse, fordi vi er klædt i rødt i juletiden, men jeg kan sige dig, at det er fordi vi er moderne, og ikke sådan nogle oldtidslevninger som jer. Ja, ja, gode tanker igen. I minder mig bare lidt om de besynderlige typer, som kun kan tænke: Intet nyt er godt nyt.”

  ”Ja, jeg er godt klar over, at jeres røde nissejuledragter er det nye sort, men om det holder ved, vides ikke. Moderne skifter hurtigere, end vinden blæser, og I har jo kun haft den vane i utallige år, eller så. I morgen kan der lyde nye toner fra den front. Hvem ved, om kasketter eller stråhatte bliver det næste nye? Det ville da være en forandring, der ville noget. Men så er det ikke sikkert, I går ind i folk med træsko på mere.”

/J.W.

 

tirsdag den 8. november 2022

 Hvis I vil læse mit indlæg så slå op på side 6:

Juleklip og Mortensand.
Kan være et billede af 7 personer, folk, der står og tekst, der siger "skrive NibeAvis kontorer butikker eAvis Samtlige husstande. avisen NUMMER 45 ARGANG 104 ONSDAG DEN 2022 www. NIBEAVIS.DK Det gảr meget bedre for kvindehandbolden seneste vintersa store ord, han for denne situation kvin- hvor flyttet sejre kampe. imponerende serie godt traner Drensborg sparer da heller respektso Side 15 Musikere »hjem< Vokslev efter musikalske -heraf Kolby, vender tilbage Vokslev ggiver Bach Adelsen forsoger scoring, HK kampen Aalborg. Sie4og NIBE: Grethe Laursen ny formand for AEldre Sagens lokalafdeling SIDE2 NIBE: Aktuelt, internationelt hovednavn til Nibe Festival SIDE BIL MOTOR: Advarsel mod at bruge smartswatches bilen SIDE"
Læs Nibe Avis med aktuelle lokale nyheder, aktiviteter og gode tilbud.
- Det går meget bedre for kvindehåndbolden
-…
Se mere
1
Synes godt om
Kommenter
Del

fredag den 4. november 2022

Fra vægavisen:


Kunstnerisk ufølsomme mennesker køber hellere et dusinfabrikeret maleri i Supermarkedet end at spare på den komfortable lænestol, mens de kunstnerisk følsomme, om nødvendigt, vælger at sidde på en ølkasse for at kunne købe ægte kunst.
De førstnævnte foretrækker som regel også en ribbensteg eller en pose kaffe frem for en buket blomster.

/J.W.

TANKEBOBLER


Gåsepigen, fra Aalborg, skød hjertet op i brystet
mens tankerne hvirvlede, som strandsand ved fjordstorm.
Nogle tror måske, hun kun har et hjerte af sten
og er gået helt i stå i sin velkendte attitude, men n hun er blot standhaftig og bærer ikke sine følelser ”uden på tøjet.”
Ja, de sidste ord måtte sættes i gåseøjne,
for Den Lille Havfrue, fra Langelinie, havde sagt, man skulle være forsigtig med metaforer. Man kunne jo tabe hovedet,
hvis man faldt for ævl, og måske samtidig havde en lille fjer på. Gåsepigen havde henvendt sig til hende, da hun syntes, de var lidt i familie:
”Jeg vil forære dig en tur til Solkysten, så du kan få udvidet din horisont og se verden i et nyt perspektiv. Du oplever jo aldrig noget, så vidt jeg kan se, og fuglene trækker også sydpå i denne tid.”
”Det var smukt tænkt,” svarede hun og slog et mentalt svup med halen. ”Tak for det, men jeg må desværre takke nej, for selv om det måske ser ud, som om jeg keder mig og aldrig oplever noget, har jeg et rigt indre liv. Hvis jeg alligevel tog imod dit forslag, ville det udelukkende være for din skyld for ikke at såre dig.”
”Så skal du da med ud og spise på en femstjernet fiskerestaurant. Det kan du vel overskue?”
”Jamen, kære. Det var vist en tanketorsk, for det er slet ikke et spørgsmål om at overskue. Jeg har bare så meget indre initiativ, du ikke ser, at jeg ville glæde mig mest til at komme på plads igen, uanset hvor god maden måtte være. Jeg har overhovedet ikke brug for at blive distraheret af gode forslag til, hvad jeg burde udfylde min tid med. Jeg lader trækfuglene om at trække, så jeg kan få fred og ro til at trækkes med det, jeg nu foretrækker.
Men tak alligevel.”
/J.W.
Kan være kunst