”Julen var lige til påske,” tænkte nissen.
”Der er ikke noget at sige til, at mange af os får stress. Ikke fordi julen
ikke er vor storhedstid, for det er den, men fordi der er hundredeogsytten
ting, vi forventes at tage os af.”
Vætten, som var iklædt sin karakteristiske
grå vadmelsdragt, tænkte tilbage: ”Der er mange, der glemmer at overveje,
hvornår julen egentlig begynder, for julen ’varer’ jo ikke bare, den begynder
også. Jeg synes ikke, den begynder før den første december, men mange kan ikke
få nok og starter allerede i november.”
”Der er gæstgiverier, som averterer med
julefrokoster i oktober. Så har jeg ikke engang fået mit røde nissetøj tilbage
fra renseriet.” Nissen svarede hurtigt på vættens tanker, uden dog at tænke alt
for højt.
”Ja,
jeg skifter nu ikke tøj, fordi julen lige dukker op,” tænkte vætten og smilede
til nissen. ”Det er kun jer nisser, som har fået den spøjse ide.”
”Nu tænker du godt nok, at vi er spøjse,
fordi vi er klædt i rødt i juletiden, men jeg kan sige dig, at det er fordi vi
er moderne, og ikke sådan nogle oldtidslevninger som jer. Ja, ja, gode tanker
igen. I minder mig bare lidt om de besynderlige typer, som kun kan tænke: Intet
nyt er godt nyt.”
”Ja, jeg er godt klar over, at jeres røde
nissejuledragter er det nye sort, men om det holder ved, vides ikke. Moderne
skifter hurtigere, end vinden blæser, og I har jo kun haft den vane i utallige år,
eller så. I morgen kan der lyde nye toner fra den front. Hvem ved, om kasketter
eller stråhatte bliver det næste nye? Det ville da være en forandring, der
ville noget. Men så er det ikke sikkert, I går ind i folk med træsko på mere.”
/J.W.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar