torsdag den 29. september 2016

Karl "på vandvognen."

Karl nyder ”at være på.” Han hiver i Vesterhavets overflade, løfter bølger op ved hårrødderne og slipper dem igen i en tilsyneladende uendelig dans. Den er dog blot uendelig, så længe den varer, men det er nok for ham, for han lever sig helt ind i øjeblikket.
Han nyser og stønner og puster til bølgeskummet, så det flyver langt ind over land. Han svinger med sin regnestok og tvinger skyerne til at slippe små forskrækkede strint. Han forsøger dog på, at få dem til at regne rigtigt. Så det er til at forstå, men det kræver en vedholdenhed, han måske ikke besidder.
Fjordene fryder sig, for nu får de atter ilt, så de ikke behøver at snappe efter vejret og sende døde fisk op til overfladen.
Tak for det Karl, men bliv nu ikke overmodig. Kend din besøgelsestid og tak af, når nok er nok. Så vi kan huske dig med smil på læberne.
Når du er blevet træt af forestillingen, venter Karlsvognen på stjernehimlen. Så kan du putte dig der og drømme dine våde drømme.
11836753_999503076749276_6188858738214143732_n

lørdag den 24. september 2016

fredag den 23. september 2016

En skønne dag.



Hver eneste sommerfugl bar en spirituel quote i hjertet. Den var medfødt og fandtes altså allerede i sommerfuglens puppestadie, mens den langsomt modnedes.

Sommerfuglene fløj op og ned, frem og tilbage, som levende stedmoderblomster, og ind imellem slog de pludselig ned på tælling, som brikker i et smukt puslespil, der antydede konturerne af én stor sommerfugl.

Hurtigt fløj de op igen, men hun havde efterhånden set det ske så mange gange, at hun fornemmede det færdige billede.

Klokkeblomst havde hvisket hende en forjættelse:



”En skønne dag bliver sommerfuglene på deres pladser, og så vil den store sommerfugl brede vingerne ud. Den dag opføres koncerter i universet, og solen, månen, stjernerne, regnbuerne og nordlyset vil spille på deres sublime instrumenter."

/J.W.






torsdag den 15. september 2016

Grøn er håbets farve.



”Nej, ingen komplekser her,” tænkte Orla. ”Det skulle også bare mangle. Men jeg fatter alligevel ikke, der går så lang tid, inden en bette nysselig frøken finder på at kysse mig. Jeg ser jo brandgodt ud, og så er der det specielle ved mig, at jeg er en fortryllet prins. Det burde frøknerne aldrig glemme at huske. Måske tror de bare, den slags er eventyr, men sådan spiller klaveret ikke.”

”Det kunne da være sjovt at opleve at blive forvandlet. Jeg forestiller mig, at kysset udløser et stort, magisk puf med en masse tryllestøv, som jeg så står og børster af mit prinseoutfit, mens frøkenen dåner med et lykkeligt smil på læberne. Hvis de huskede på, at der også følger et halvt kongerige med, ville flere nok tage sig sammen. Nu ser man dem i stedet i Luksusfælden på TV. Ak ja, sikke tider, men håbet er lysegrønt. Lykkes det ikke for mig, søger jeg optagelse i Frømandskorpset.”


”Nåmen foreløbig sætter jeg min lid til den romantiske fuldmåne. Mon ikke den løfter frøknernes amourøse niveauer helt op til det eventyrlige?”


mandag den 12. september 2016

Sebbersund.

Udsigt fra Skt. Nikolaj bjerg mod Lundbæk og Nibe.
Olie på lærred. 60 x 80 cm.


lørdag den 10. september 2016

"Album."

http://da.simplesite.com/builder/pages/preview3.aspx?pageid=430045036&url=http%3a%2f%2fjohnweinreich.simplesite.com%2f430045036&return=%2fbuilder%2fpages%2feditpagecontent.aspx%3fpageid%3d430045036%26

mandag den 5. september 2016

Opvisning.

Dejligt, også i dag, at iagttage skyerne. De har okkuperet hele himmelhvælvet med passende mellemrum, så det blå stadig har overtaget. Og så er mange af dem ganske små og veldefinerede.


søndag den 4. september 2016

Først i september.

Sensommerhimlen har sine helt egne udtryk.


Fordybelse.

Olie på lærred. 30 x 30 cm. + ramme.


Ran

























Olie på lærred. 80 x 50 cm.

Ran appeared suddenly out of the sea 
while she wrung her long wet hair 
and moved toward the beach. 


The sea released her body, little by little,
and the sun began immediately
drinking all the cheering drops
it could reveal. 


It glittered coy for a moment
in every one, before it swallowed them.
Soon doing Ran footprints in the wet sand,
where silver gulls dashing back and forth
along the sea outposts
while those acrobatic and scene familiar
avoid being swallowed by the surf.

fredag den 2. september 2016

September.

Sensommeren er trådt op på podiet og dirigerer nu de opførelser, som forventes af publikum. Der vil, som sædvanligt, blive skiftet kostumer undervejs for også at matche komponistens visuelle visioner.
Orkestrets sammensætning er ændret, fuglestemmerne er stort set taget ud og afløst af toner på vemodige klangbunde, der bedre end lærkesang udtrykker de smukke skyers parader med sensommerens lysende himmel som baggrund.
Hver gang en sky pludselig giver plads for blændende solglimt, har guderne filmet en sekvens, så der er noget at se tilbage på ved de kvartårlige evalueringer. Der forlanges en æterisk- nostalgisk efterklang, for tonerne skal inspirere sindene til fordybelse.
Mågerne skriger dog, helt tydeligt uden noder, og værdiger ikke dirigenten opmærksomhed.
Man kunne næsten mistænke dem for manglende sans for taktstokke, noder, takt og tone.
11951852_1010110879021829_7060495635025604652_n