Fjorden spejler uden krus
Lunas gyldne kind,
gennem ruden i mit hus
går hun frejdigt ind.
Bærer på et
magisk smil
hviler let på stolen,
ramt intens af Amors pil
føler sig som solen.
Nipper af
den gyldne kop
dufter let af honning,
stjernen over træets top
kalder hende dronning.
Hjertefryden
bredes ud
fra horisont til kyst,
Amors rene stjerneskud
ramte hende tyst.
/J.W.
Felicia havde været kæreste med Klitnissen. Det holdt dog ikke, for da han opdagede, at hun var hul i ryggen, som elverpiger jo er, pakkede han sine sydfrugter og tiltrådte et embede i Affenrade som øverste politimyndighed for nisser og andet godtfolk sammen med sin terrængående albinoræv, White Christmas, som han kaldte WC.
Elverpigen Felicia havde lært at sætte pris på det nordjyske klitlandskab med
det vidunderlige, brusende hav, som altid akkompagnerede de skønne synsindtryk,
og blev boende i området. Man kunne møde hende tidligt om morgenen, når hun tog
bad i brændingen, og flere turister var besvimede, når de havde set hende løbe
forbi, straks de opdagede, at hun var hul i ryggen. Det lignede jo ikke noget
acceptabelt, men forekom ganske fornuftsstridigt, og hjernen valgte så at
kortslutte med et fingerknips.
Det morede Felicia, da det for hende var skinbarligt naturligt. Hun kunne finde
på at danse sig tør på toppen af en klit, og nogle tyske turister, som havde
overværet dette, var aldrig kommet hjem igen. For så man Felicia danse, i noget
der kunne forekomme som en times tid, var der måske gået et par hundrede år, og
det var slet ikke til at håndtere. Så nogle regninger for sommerhusleje og
hotelophold blev jo aldrig betalte, og man fandt heller aldrig de turister, som
havde overværet dansen. Måske fordi de var røget ind i en tidslomme, eller
andet. Det er i hvert fald, indtil videre, ganske uforklarligt, for både PET,
FET, det almindelige Politi, CF i Thisted, Vendsyssel Tidende, Frankfurter
Allgemeine, Nibe Avis, Bjesken og Skalk.
Men forstod man at lytte til de nyligt udsprungne hybenrosers hvisken ved
skumringstiden, kunne man få en vis forståelse for, hvordan ting og sager hang
sammen som, ja lad os sige, marehalm.
/J.W.
Står man på bjerget i Sebbersund og kigger ud over byen kommer man let til at tænke på dengang Sebbersund var en driftig by. Der var mange fuldtids fiskere, som placerede steg og ruser såvel i bredningen, med kirken og Sebberkloster som baggrund, som på Nibe Siden og ud mod Valsted og endnu videre.
Der var
mange forretninger i byen. F.eks. Brugsen, Købmanden, Slagteren, Kiosken,
Bageren, Kroen og Røgeren samt en Snedker og en Frisørsalon for både damer og
herrer.
Mange spiste
stegte ål hos Bageren, som havde en pavillon der hed Sølyst, og på kroen, og
folk kom langvejs fra, fordi begge steder var anerkendte for kvalitet, og der
var aldrig mangel på frisk fisk.
Nu er der
ingen forretninger mere, så indbyggerne køber ind i Nibe, hvor man kan få stort
set alt. Men byen er alligevel attraktiv, hvilket tydeligt fremgår af de mange
ny- og ombygninger, og sommerhusene er efterspurgte. Også Kultur Brugsen er et
fint aktiv i det smukke område.
/J.W.
Mange
konfirmander og konfirmandinder ”springer ud” i denne skønne forårstid.
Man siger
ikke ”konfirmandinder” så ofte mere. Man bruger den generelle betegnelse
”konfirmander” om begge køn. Nørder man lidt i det, bliver man opmærksom på, at
der jo heller ikke er noget der hedder ”mandinder.”
Og konfirmand
i flertal hedder ikke ”konfirmænd” men konfirmander.
Nok om det.
For mange unge er det en dejlig tid. Teenageårene står i fuldt flor og
voksenlivet lokker forude. For
kørelærere er nye kunder indstillede til ”snart” at kunne sætte sig bag rattet.
Mange af de nye bilister lærer ikke, hvad en kobling til gearskifte er, da
elbiler med automatgear tager mere og mere over.
Jeg hørte
for nylig en udtalelse om, at biler ikke mere er biler, som sådan, men nærmere
computere på fire hjul.
Men
konfirmanderne tænker nok mere på deres nye konfirmationstøj, festerne, gaverne
og ”blå mandag.”
Hjertelig
Tillykke.
/JW.
