Olie på canvas panel. 30 x 30 cm.

Portræt af overvikar, konstruktør og bygherre, som bl.a. er kendt for "Bjergsteds Ærværdige hvælvinger."

Olie på canvas panel. 30 x 30 cm. 

Dronningens mønt.

Forventningerne stiger, safterne stiger, og kunsten stiger,

mens  ”fuglestemmen daler.”

Luna gør, det hun plejer at gøre og tænker ikke nærmere over det. For hun er indlejret i en fast tradition, og det ser hun ingen grund til at ændre på, hvilket hun heller ikke har prokura til.

Selv om det modsatte kan se ud til at være tilfældet, når hun tager tilløb til at stråle som en nyslået tikronemønt.

/J.W.

Ingenting er også noget.

Kan selv ingenting have et navn?

Ja, det kaldes jo ”Ingenting,”

… og det er da altid noget.  ;)

/J.W.

Olie på masonit. 16 x 21 cm. 

Rødhætte.

Ulve i fåreklæder.

Klæder skaber folk.

Frygt klæder ikke,

men frygt giver vinger

og fjerlette trin.

Vinger har fjer,

og hver enkelt af dem

er potentielt fem høns.

Hønsestrik til sjaler

frister ej sjakaler,

og bærer man en rød hue,

kan man ikke få snue.

For det står skrevet nu,

og så må det jo passe.

Luna.

Hun føler atter denne inciterende inspiration.

D. 6. september ligger lige om hjørnet, 

og på denne dag får hun sit månedlige smækkys 

af Helios. 

Det får hendes kinder til at blusse, samt planetens 

og dens væseners safter til at stige. 

Hun har en underfundig fornemmelse af dette 

uden rigtig at forstå det. 

Olie på lærred. 30 x 30 cm.

Olie på masonit. 16 x 21 cm.

Olie på canvas panel. 22 x 27 cm. + ramme. 

Olie på masonit. 21 x 16 cm. 

Olie på Canvas Panel. 22 x 27 cm. 

Olie på masonit. 21 x 16 cm. 

Olie på masonit. 21 x 16 cm.

Olie på lærred. 40 x 30 cm. + ramme. 

Toner til Helios.

Olie på canvas panel. 30 x 30 cm.

Olie på canvas panel. 30 x 30 cm.

Olie på lærred. 30 x 30 cm. 

"Naturligvis."

Han gik sig en tur i skoven. Pludselig kom to smukke kvinder svansende, så let på tå, at han næsten forvekslede deres bevægelser med dans. Skitseblokken kom op af Fjällräven, og snart var en hurtig skitse klar, som kunne blive forlæg for et maleri.

Det viste sig at være to dryader, som netop havde forladt hver sit træ. De var på vej til fuldmånefejring hos elverkongen, som altid holdt bal ved fuldmåne. Såvel dryader som oreader, najader, elver- og ellefolk var inviteret, hvilket var kutyme.

Når fuldmånen var på sit højeste, dansede gæsterne parvist ind mellem to ord i en tankelinje, og så var man der. Nøgen og tidløs. Festen varede i ugevis, sådan føltes det, men ved afslutningen, når sankthansormene i håret var slukkede, og man skulle hjem, smuttede man ud af tankelinjen igen, hvilket kun kunne lade sig gøre mellem et komma og et efterfølgende ”hv”-ord.

Ude igen, i den såkaldte fysiske verden, var der måske kun gået et sekund, så man kunne sagtens møde disse naturånder uden at opdage, de havde været til bal. For et gennemsnitligt menneske lyder det måske lidt vildt, men det er ikke noget specielt for de involverede. De er jo født sådan, og ligesom i drømme, sætter man næsten aldrig spørgsmålstegn ved de pludselige omskift, man kan møde der. Man tænker også uhyre sjældent over det mærkelige i at møde en eller anden afdød slægtning, hvor man i den såkaldte vågne tilstand måske ville korse sig.