Dronningens mønt.

Forventningerne stiger, safterne stiger, og kunsten stiger,

mens  ”fuglestemmen daler.”

Luna gør, det hun plejer at gøre og tænker ikke nærmere over det. For hun er indlejret i en fast tradition, og det ser hun ingen grund til at ændre på, hvilket hun heller ikke har prokura til.

Selv om det modsatte kan se ud til at være tilfældet, når hun tager tilløb til at stråle som en nyslået tikronemønt.

/J.W.