Svigermors Skarpe Tunge havde haft det godt i mange år. Hun ”tronede” næsten, som hun stod der, stolt og alligevel ydmyg, for det eneste hun forventede var en sjat vand en gang imellem.
Hun havde en smuk holdning, ret i ryggen, opadstræbende… men stille. Hun sagde ikke et eneste ord, selvom hun havde iagttaget mangt og meget. Måske havde hun også tænkt sit, i sit stille sind, men hun var viis og dermed tavs. Den skarpe tunge bed hun i sig, så hun var nok meget mere venlig, end hendes navn udtrykte.
Hun kunne have kinesiske aner, for hendes sko var for små. Hendes værter, og forsørgere, havde undertiden talt om at give hende større sko, men det var blevet ved snakken. Indtil nu, hvor hun, på sin egen måde, gjorde opmærksom på, at skoene klemte... og sikkert havde klemt længe.
I morges var det første hendes værter bemærkede, da de kom ned ad vindeltrappen fra sovegemakkerne, at hun havde fået nok… eller måske ”for lidt.” Hun lagde sig ganske enkelt ned, da presset blev for stort, og demonstrerede dermed sit nødvendige behov for at få nye sko.
Keramiksko forstås, men her kommer hendes beskedenhed atter til udtryk, for hun kunne sagtens nøjes med én. Bare den havde den rigtige størrelse.
Og sådan bliver det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar