Da jeg var
en 10-12 år, legede vi meget ofte cowboys og indianere. Både blandt cowboys og
indianere havde vi vore helte. Der var mange ærværdige forbilleder. Det lå lige
til højrebenet at leve sig ind i deres verden.
Så vidt jeg
ved, er der ingen børn der leger talibanere, al-qaeda-folk, IS´ere eller
lignende. Intet fra mellem- eller fjernøsten appellerer til børns behov for at
have idoler at efterligne.
Der var
heller ingen alment kendte drenge/pigebøger eller film fra disse egne. Ingen
beskæftigede sig med dem, for der var intet, der kunne appellere til børn, som
havde brug for nogen og noget at leve op til. Noget inspirerende og
glorværdigt. Og det var der intet af her. Bortset fra historier/eventyr
fra ”1001 nat.”
Blandt
cowboys og indianere var der ikke så få ærværdige legender., der fuldt ud
opvejede de slyngler, som også fandtes dengang.
/J.W.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar