Smørekniven med det bananlignende skæfte lå i bestikskuffen og tænkte på sit image, som havde fået et knæk, efter hans anholdelse i Bispensgade sidste år. Da havde han aftalt at mødes med sin elskede jordbær-ske på Nytorv, men var aldrig nået frem, fordi han blev opdaget og tilbageholdt af lovens lange arm. Han havde ikke gemt sig og havde haft ”det lange ben foran,” men politiet sagde, de havde lovhjemmel til at arrestere ham for ulovlig våbenbesiddelse. Han bar ikke lovhjelm på hovedet, da han ikke følte, han havde noget at skjule, så knivbladet var let at få øje på.
Selv om det
kun var til at smøre med, var det alligevel ulovligt, fordi det ikke kunne
klappes sammen. Han protesterede og argumenterede men fik kun lov til at klappe
i.
Jordbærskeen
troede, at han havde brændt hende af og besluttede, at han var en røvbanan.
Senere havde det taget ham lang tid at retfærdiggøre sig overfor hende, så de
kunne få deres gamle forhold tilbage.
Nu var de
endelig sammen igen, og banankniven havde taget jordbærskeen i den anden hånd,
mens de spadserede op mod Sallings Cafeteria, hvor de havde aftalt at nyde en
kop kaffe. Herefter ville de på udsalg og prøve at finde en smart lovhjelm som
samtidig kunne lune lidt.
For selv om
lov er lov og til at bygge land med, er kulde også kulde og ikke til at bide
skeer med, og før eller siden blev det vel vinter igen, selv om det næsten ikke
var til at fatte i øjeblikket, hvor store hedeslag blev udkæmpet i
sommervarmen.
Banankniven
var også træt af at føle sig trådt på af lovhjemlerne fra lovens lange arme.
For dem
kunne han ikke smøre. Loven var indgivet fra højeste sted af eksperter. Og
eksperter ved jo altid, hvad de snakker om…
/J.W.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar