Tannsmør.

 

 (Et lille digt på dansk-norsk og/eller omvendt.)

 Tannsmør.

 

Det lille trollet fra fjellet

var ute av seg selv

sulten og forgældet

samt nabo til en elv.

 

Han spiste en klatt smør

fra elva drakk han vann

det hadde hjulpet før

og passede hans tann.

 

Han kigged’ ned i elven
mon snart den frøs til is?
Så kjente han på skjelving
han så en julegris.

 

“Hvor tykk min kropp er blevet

er ikke til at kende
jeg mest af smør har levet
nu må jeg bøtten vende.”

 

 

 

Når elva hviler stille

det speiler den som kigger

det smiler når man smiler

og nikker når man nikker.

 

Forfengelig og stum

han tenkte for seg selv:

"Jeg er da også dum

at stirre ut i en elv.”

 

/J.W.