torsdag den 27. februar 2025

Skovens sjæl.

 

Hun omfavnede træet og lagde blidt kinden mod barken.

Hun mærkede usynlige kulsyrebobler dale uophørligt ned over hende fra træets krone. De berettede forskelligt, måske med en vis historisk vinkel. Ingen ord, for der var intet intellektuelt over det, men sindet modtog det helt naturligt og forstod uden argumentation.

Flossede nerveender fandt sammen og efterlod en følelse af fred.

J.W.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar