Fjorden spejler uden krus
Lunas gyldne kind,
gennem ruden i mit hus
går hun frejdigt ind.
Bærer på et
magisk smil
hviler let på stolen,
ramt intens af Amors pil
føler sig som solen.
Nipper af
den gyldne kop
dufter let af honning,
stjernen over træets top
kalder hende dronning.
Hjertefryden
bredes ud
fra horisont til kyst,
Amors rene stjerneskud
ramte hende tyst.
/J.W.
