”Hej du gamle, sig mig, hvorfor har du nu anskaffet dig syvmilestøvler? Du er ikke ligefrem kendt for at slide fodtøj op. Bliv dog ved din læst, lav ikke om på den farve som måner bør have, og hold dig til din bane mand, dit tempo og dine egne cirkler, som du plejer.”
”Jamen det har jeg så heller ikke, altså anskaffet mig syvmilestøvler, men jeg tror godt, jeg ved, hvorfor du tror det. Du synes, jeg er blevet hurtigere, og at der går kortere og kortere tid mellem, jeg er fuld. Som om jeg er ny den ene dag, halvfuld den næste og fuld den næst næste. Men det er bare fordi du er blevet gamlere, og så føles det, som om tiden accelererer. Mit tempo har, stort set, ikke forandret sig siden tidernes morgen.”
”Du er et af de ganske få væsner, jeg kender, der bliver smukkere og smukkere, jo mere fuld du bliver.”
”Tak du. Ja jeg ved det, og så er jeg oven i købet dragene. Men jeg er ikke rusafhængig, bare for at få det på plads Jeg har slet ikke behov for at blive båret. Jeg bærer med smil mine egne byrder med mit helt eget karakteristiske, og vel også uudgrundelige, ansigtsudtryk. Mellem os to sagt kan jeg afsløre, at Leonardo… du ved, blev inspireret til Mona Lisas smil af mig. Men jeg har altså også en mørk side, som jeg dog holder for mig selv, for jeg vil helst vise mig fra min mest tiltalende side. Sådan har vi det vel alle sammen, ikkesandt?
Somme tider er jeg ikke at se, man må jo også spare på lyset, så jeg holder mine månedlige spareøvelser, men ellers er jeg et lysende eksempel på solens ødselhed. Måske kan man sige, at jeg pynter mig med lånte fjer, men det er alligevel ikke helt fair at sige, at jeg er pyntet, når jeg er fuld. Jeg er, som jeg er, og vær du glad for det.”
.jpg)
