FELICIA.

 

Felicia havde været kæreste med Klitnissen. Det holdt dog ikke, for da han opdagede, at hun var hul i ryggen, som elverpiger jo er, pakkede han sine sydfrugter og tiltrådte et embede i Affenrade som øverste politimyndighed for nisser og andet godtfolk sammen med sin terrængående albinoræv, White Christmas, som han kaldte WC.

Elverpigen Felicia havde lært at sætte pris på det nordjyske klitlandskab med det vidunderlige, brusende hav, som altid akkompagnerede de skønne synsindtryk, og blev boende i området. Man kunne møde hende tidligt om morgenen, når hun tog bad i brændingen, og flere turister var besvimede, når de havde set hende løbe forbi, straks de opdagede, at hun var hul i ryggen. Det lignede jo ikke noget acceptabelt, men forekom ganske fornuftsstridigt, og hjernen valgte så at kortslutte med et fingerknips.

Det morede Felicia, da det for hende var skinbarligt naturligt. Hun kunne finde på at danse sig tør på toppen af en klit, og nogle tyske turister, som havde overværet dette, var aldrig kommet hjem igen. For så man Felicia danse, i noget der kunne forekomme som en times tid, var der måske gået et par hundrede år, og det var slet ikke til at håndtere. Så nogle regninger for sommerhusleje og hotelophold blev jo aldrig betalte, og man fandt heller aldrig de turister, som havde overværet dansen. Måske fordi de var røget ind i en tidslomme, eller andet. Det er i hvert fald, indtil videre, ganske uforklarligt, for både PET, FET, det almindelige Politi, CF i Thisted, Vendsyssel Tidende, Frankfurter Allgemeine, Nibe Avis, Bjesken og Skalk.

Men forstod man at lytte til de nyligt udsprungne hybenrosers hvisken ved skumringstiden, kunne man få en vis forståelse for, hvordan ting og sager hang sammen som, ja lad os sige, marehalm.

 

/J.W.