søndag den 19. juni 2016

Skitse fra den blinde vinkel.



I grænselandet, mellem det bevidste og det ubevidste, kan en rød folkevogn godt svæve hen over den blå himmel, uden at påkalde sig synderlig opmærksomhed. I de drømme der er vanskeligst at huske, opstår og interagerer abstrakte former hensigtsmæssigt.

Kunne man iagttage dem med sin dagsbevidsthed, mens de foregik, ville man være til kunstudstilling med naturalistiske, abstrakte og surrealistiske billeder på væggene. For at sige det lidt firkantet.


Meget af det ens bevidsthed fodres med gennem dagene, bliver fordøjet, mens man sover. Hjernevirksomheden reparerer skader efter mentale færdselsuheld, så godt den kan. Den er meget kreativ og benytter kunstfærdigt hele paletten.

/J.W.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar