Elvira havde været kæreste med Klitnissen. Det holdt dog ikke, for da han opdagede, at hun var hul i ryggen, pakkede han sine sydfrugter og tiltrådte et embede i Affenrade som øverste politimyndighed sammen med sin terrængående albinoræv, White Christmas. Deres karriere, i det sønderjyske, har at være at læse på blogs ved juletide, så nok om det her.
Elvira havde lært at sætte pris på det nordjyske klitlandskab med det vidunderlige, brusende hav, som altid akkompagnerede de skønne synsindtryk, og blev boende i området. Man kunne møde hende tidligt om morgenen, når hun tog bad i brændingen, og flere turister var besvimede, når de havde set hende løbe forbi, straks de opdagede, at hun var hul i ryggen. Det lignede jo ikke noget acceptabelt, men forekom ganske fornuftstridigt, og hjernen valgte så at kortslutte med et fingerknips.
Det morede Elvira, da det for hende var skinbarligt naturligt. Hun kunne finde på at danse sig tør på toppen af en klit, og nogle tyske turister, som havde overværet dette, var aldrig kommet hjem igen. For så man Elvira danse, i noget der kunne forekomme som en times tid, var der måske gået et par hundrede år, og det var slet ikke til at håndtere. Så nogle regninger for sommerhusleje blev jo aldrig betalte, og man fandt heller aldrig de turister, som havde overværet dansen. Måske fordi de var røget ind i en tidslomme, eller andet. Det er i hvert fald, indtil videre, ganske uforklarligt, for både PET, FET, det almindelige Politi, CF i Thisted, Vendsyssel Tidende, Nibe Avis, Bjesken og Skalk.
Men forstod man at lytte til de nyligt udsprungne hybenrosers hvisken ved skumringstide, kunne man få en vis forståelse for, hvordan ting og sager hang sammen som, ja lad os sige, marehalm.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar