"Julebag."

Klejnerne var ganske udmærkede.

Vidste man ikke bedre, kunne man tro, de var kogte i palmin eller svinefedt, som i de gode, gamle dage.

Men de havde en helt anderledes historie. En dame, på et lokalt julemarked, havde læst en kalenderhistorie på en blog, som var gengivet her på Facebook, og havde prøvet at efterabe opskriften, hvilket var lykkedes til UG.

I Harzen ligger en lille butik, som bestyres af nisser. Altså rigtige nisser. De sælger kleinefrø i poser. Ganske små frø, man kan så i sin altankasse, hvis man ikke har et stykke jord. De skal vandes dagligt med nisseøl, og en skønne dag spirer de.  Der kommer noget op, som kan sammenlignes med Bonsai-buske, og frugterne er klejner.

Når de er modne, plukker man dem og kan så komme dem i skåle, eller små poser, hvis man har mange og gerne vil give gaver. Alle, som har fået en lille pose hjemmeavlede klejner, siger, de smager fortræffeligt.

 Har man vandet dem godt, med frisk nisseøl, får de en gylden tone og har en tiltalende sprødhed i overfladen.