|
mandag den 30. juli 2018
Målløs?
søndag den 22. juli 2018
onsdag den 18. juli 2018
"Maren o æ woun"
En kærre med en kvinde
står i lune vinde
og tænker på sit værd.
Man lagde mad ved foden
hun fulgte ikke moden
var ganske uden huld.
står i lune vinde
og tænker på sit værd.
Man lagde mad ved foden
hun fulgte ikke moden
var ganske uden huld.
Hun kunne intet spise
man så det som en krise
og syntes hun var sær.
Hun fik dog en slags huld
langt mere værd end guld
med kunst som modersmål.
man så det som en krise
og syntes hun var sær.
Hun fik dog en slags huld
langt mere værd end guld
med kunst som modersmål.
tirsdag den 17. juli 2018
Pufærmer og parfumer.
Øjenlågene går ned, og tæppet går op. Rollerne udleves, sufflørens opmærksomhed er knivskarp, og lyssætningen er realistisk. Garderoben er så gennemført tematisk, at parfumerne bliver synlige.
Han breder armene ud og synger parallelt med den skrå scene, ænser ikke publikum men leverer dog for dem. Og for sig selv.
Mod den blåsorte nattehimmel svæver hun hurtigt og underligt målbevidst. Længere og længere væk, så teatret bliver mindre og mindre. Snart kan hun se byen med dens lys på én gang, og nu ser hun klodens runding.
Hun strækker sig veltilpas og fredfyldt, mens hun åbner øjnene. I dag vil hun bære kjolen med de fine pufærmer.
torsdag den 5. juli 2018
Gyldne drømme.
Frihed, sang du, mens du stolt flashede
dine gyldne lænker.
Jo, du måtte gerne bære gyldne lænker,
det havde du jo også frihed til.
Og da du endelig vågnede,
blev dine efterladte lænker allerede
pudsede, polerede og vurderede til
auktioner på drømmenes gyldne børser.
dine gyldne lænker.
Jo, du måtte gerne bære gyldne lænker,
det havde du jo også frihed til.
Og da du endelig vågnede,
blev dine efterladte lænker allerede
pudsede, polerede og vurderede til
auktioner på drømmenes gyldne børser.
Nu fletter du blomsterkranse,
og dit ansigt er vendt mod solen.
/J.W.
og dit ansigt er vendt mod solen.
/J.W.
Hen i vejret.
”Storm” er vist
på vej, siger meteorologerne. (Men derfor kan det da godt være rigtigt). Han holder vejret i sin hule hånd, og samler styrke til sin store fest.
For fest vil han gerne have. Både hav, fjord og å holder vejret. De aner , hvad
der måske er i vente, og det er nok mere
end blot en storm i et glas vand.
”Storm” kan
få bølgerne til at gå højt og stræber efter at overgå både ”ny- og fuldmåner.”
”De hæver jo
bare vandspejlene,” siger han, ”mens jeg kan løfte og lave fønbølger i "min
salon." Nogle får kam til deres hår, mens regnen vil tegne streger på himlen
og stimulere bondens høstmuligheder. Så vidt jeg kan, vil jeg gå over stregen.
For skal der være fest, så lad der blive fest.”
onsdag den 4. juli 2018
Abonner på:
Opslag (Atom)