mandag den 30. juli 2018

Målløs?


 Den overfyldte bus sugede vejen ind under forhjulene og sendte den bagud i rasende fart, mens scenarierne skiftede i et adstadigt tempo. Det var smukke og afvekslende sceneskift passagererne blev præsenteret for gennem de store ruder.
Vejret var så smukt, det kunne være, og landskaberne tog sig ud fra sine allerbedste sider. Også de spredte huse og de sammenvoksede bygninger i byerne var maleriske og indtagende.
Ved hvert busstop var der nogle passagerer som stod af. Der var ingen som stod på, så bussen affolkedes lidt efter lidt. Der gik sport i at gætte på, hvorfor de forskellige passagerer stod af, netop hvor de gjorde.
Nu var bussen på vej ud i ingenmandsland. Her var intet at se, ikke engang en endestation, alt gik tilsyneladende ud i eet. Også den lille, klare stjerne, som havde holdt en del af opmærksomheden fanget under hele turen, var forsvundet. Dette måtte være ved verdens ende, og chaufføren var sprunget af bussen, lang tid før den standsede helt.
Så stod jeg også af.
/J.W.



onsdag den 18. juli 2018

"Maren o æ woun"


En kærre med en kvinde
står i lune vinde
og tænker på sit værd.
Man lagde mad ved foden
hun fulgte ikke moden
var ganske uden huld.

Hun kunne intet spise
man så det som en krise
og syntes hun var sær.
Hun fik dog en slags huld
langt mere værd end guld
med kunst som modersmål.


tirsdag den 17. juli 2018

Pufærmer og parfumer.


Øjenlågene går ned, og tæppet går op. Rollerne udleves, sufflørens opmærksomhed er knivskarp, og lyssætningen er realistisk. Garderoben er så gennemført tematisk, at parfumerne bliver synlige.

Han breder armene ud og synger parallelt med den skrå scene, ænser ikke publikum men leverer dog for dem. Og for sig selv.

Mod den blåsorte nattehimmel svæver hun hurtigt og underligt målbevidst. Længere og længere væk, så teatret bliver mindre og mindre. Snart kan hun se byen med dens lys på én gang, og nu ser hun klodens runding.

Hun strækker sig veltilpas og fredfyldt, mens hun åbner øjnene. I dag vil hun bære kjolen med de fine pufærmer.



mandag den 16. juli 2018

torsdag den 12. juli 2018

torsdag den 5. juli 2018

Gyldne drømme.

Frihed, sang du, mens du stolt flashede
dine gyldne lænker.
Jo, du måtte gerne bære gyldne lænker,
det havde du jo også frihed til.
Og da du endelig vågnede,
blev dine efterladte lænker allerede
pudsede, polerede og vurderede til
auktioner på drømmenes gyldne børser.
Nu fletter du blomsterkranse,
og dit ansigt er vendt mod solen.


/J.W.


Hen i vejret.




”Storm” er vist på vej, siger meteorologerne. (Men derfor kan det da godt være rigtigt). Han holder vejret i sin hule hånd, og samler styrke til sin store fest. For fest vil han gerne have. Både hav, fjord og å holder vejret. De aner , hvad der måske  er i vente, og det er nok mere end blot en storm i et glas vand.

”Storm” kan få bølgerne til at gå højt og stræber efter at overgå både ”ny- og fuldmåner.”

”De hæver jo bare vandspejlene,” siger han, ”mens jeg kan løfte og lave fønbølger i "min salon." Nogle får kam til deres hår, mens regnen vil tegne streger på himlen og stimulere bondens høstmuligheder. Så vidt jeg kan, vil jeg gå over stregen. For skal der være fest, så lad der blive fest.”





onsdag den 4. juli 2018

Jordbærsprog.


Et tyst sommermorgen-ord.
Solens allernyeste stråler strejfer kinden,
som middagssolen forgreb sig på i går.

Jordbær flyver på usynlige vinger
fra margin i regnbuens ordbog
til duftende blomst og beruset ordsprog
med mere end blot hentydninger.