Øjenlågene går ned, og tæppet går op. Rollerne udleves, sufflørens opmærksomhed er knivskarp, og lyssætningen er realistisk. Garderoben er så gennemført tematisk, at parfumerne bliver synlige.
Han breder armene ud og synger parallelt med den skrå scene, ænser ikke publikum men leverer dog for dem. Og for sig selv.
Mod den blåsorte nattehimmel svæver hun hurtigt og underligt målbevidst. Længere og længere væk, så teatret bliver mindre og mindre. Snart kan hun se byen med dens lys på én gang, og nu ser hun klodens runding.
Hun strækker sig veltilpas og fredfyldt, mens hun åbner øjnene. I dag vil hun bære kjolen med de fine pufærmer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar