"Maren o æ woun"

En kærre med en kvinde
står i lune vinde
og tænker på sit værd.
Man lagde mad ved foden
hun fulgte ikke moden
var ganske uden huld.

Hun kunne intet spise
man så det som en krise
og syntes hun var sær.
Hun fik dog en slags huld
langt mere værd end guld
med kunst som modersmål.