Single.

Det lille franskbrød, med afrundede former, lå på en af bagerens hylder… sådan lidt til siden, syntes det.

”Er der mon ingen, der vil have mig? Jeg er en velskabt single og har de fineste birkes strøet udover mig, som palietter på en balkjole. Jeg ved, jeg er lækker, og jeg føler mig i god form, selv om jeg heldigvis ikke er et formbrød.”

En kvinde kom ind i forretningen, og hendes øjne afsøgte hastigt ethvert emne.

”Måske nu,” tænkte det lille brød. Jeg kunne godt ønske at komme lidt ud og gå til biddet.”

Men kvinden valgte to hanekamme, og franskbrødet følte sig atter overset.

”Jeg er altså lidt brødflov over at blive så overset, men det ligger desværre uden for min formåen selv at gøre stads af mig. Kunne jeg lave en tv-reklame, ville jeg sige: Tag mig som jeg er, bring mig hjem og læg mig på et spækbræt… klar til at blive skåret i mundrette skiver. Smør så bare tykt på, hvis det er sådan, du foretrækker mig, og smid et salatblad ovenpå og et par stykker rullepølse eller en god skive ost. Så kører det, skulle jeg hilse at sige. Ellers ender jeg vel bare som andemad… opsvulmet af vand fra andedammen.”

”Har du et lille birkesfranskbrød,” sagde en stemme pludselig til bagerjomfruen.”

”Ja, der er netop et tilbage,” svarede hun.

Stemmen fik brødet i en brun papirspose, som blev foldet grundigt ved åbningen og hæftet med et stykke tape.

”Nu vil jeg hjem og lave en kande kaffe, og jeg glæder mig til at smage på dette dejlige, lille brød. Farvel og ha´ en god dag.”

”Det gik jo, som smurt,” tænkte brødet, der nu lå i sin lille papirsovepose.

”Så hjalp det, at bevare håbet og skabe gode forestillinger. Der er krummer i mig, og heldigvis stadig nogle, der gemmer det bedste til sidst.”