Sensommeren
er trådt op på podiet og dirigerer nu de opførelser, som forventes af publikum.
Der vil, som sædvanligt, blive skiftet kostumer undervejs for også at matche
komponistens visuelle visioner.
Orkestrets
sammensætning er ændret, fuglestemmerne er stort set taget ud og afløst af
toner på vemodige klangbunde, der bedre end lærkesang udtrykker de smukke
skyers parader med sensommerens lysende himmel som baggrund.
Hver gang en
sky pludselig giver plads for blændende solglimt, har guderne filmet en
sekvens, så der er noget at se tilbage på ved de kvartårlige evalueringer. Der
forlanges en æterisk- nostalgisk efterklang, for tonerne skal inspirere sindene
til fordybelse.
Mågerne
skriger dog, helt tydeligt uden noder, og værdiger ikke dirigenten
opmærksomhed. Man kunne næsten mistænke dem for manglende sans for såvel noder
som takt og tone.
/J.W.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar