Olie på lærred. 20 x 20 cm. + ramme.

Havblik.

Dit udtryk kan jeg ikke tolke.
Det breder sig frimodigt
over mine grænser
og lægger ukendte planer
i min blinde plet.
Mens jeg prøver at indfange det,
ser jeg regnbuer i vandfald
fra himlen mod jorden,
som danner eventyrlige have
jeg kan flyde i.
Storme kaster rundt med bølger,
men inden jeg vænner mig til dem,
bliver overfladerne spejlblanke.

Dit blik beskriver Mælkevejens musik
og smiler af min ivrige usikkerhed.
Det spejler sig i blanke have,
hvor det beskriver sig selv.

/J.W.

Olie/lærred. 24 x 18 cm.

Olie/lærred. 50 x 40 cm. + ramme.

Ved havet. Gæst på badehotel.

Olie på lærred. 40 x 50 cm. + ramme.

Olie/lærred. 60 x 80 cm. Tyk blindramme.

JANUAR-toner.

Julen, som har varet længe,

holder ej til Påske mer’,
den har kostet mange penge,
og nu er der ikke fler’.
Julen gider ikke vare
helt til Påske… som engang,
den er træt og ønsker bare
hvile uden forårssang.

Nattens stjerner er så klare,
når kong Vinter laver frost,
kulden kan dog ikke klare
frøken Forårs fejekost.
Lige nu hun bare smiler
drømmer om sit forårsskrud,
hun ved nemlig, tiden iler
mod sæsonen, hun står brud.

/J.W.

"GRYNT."

”Hvorfor har din porcelænsgris en revne i ryggen?”

”En sparegris har en revne i ryggen, så man kan putte sine mønter ned i den. Når grisen er fyldt op, kan man sætte dem i banken eller få dem vekslet, hvis man har sparet sammen til noget, man vil ud at købe.”

”Jamen, hvad er mønter?”

”Hvis man betaler med en hundredekroneseddel i en forretning, og det man køber koster mindre, får man mønter tilbage. Hvis man kommer dem i sin sparegris, skaber man luft i sit budget, og man bliver overrasket over, hvor mange penge, det kan blive til. Børn lærer jo også at forstå, hvordan penge bør behandles, hvis man vil udnytte deres potentiale.”

”Jeg får da aldrig mønter i en forretning. Beløbet i kroner og ører bliver bare trukket på mit kort, og så er jeg fri for at have småpenge i lommerne.”

”Ja, så er der jo ingen mening i at forære dig en sparegris. Jeg foretrækker nu at handle med klingende mønt. Din metode forekommer mig at være for overfladisk.
/J.W.

Olie/lærred. 40 x 40 cm. + ramme.

Inspirationsteori.

Det er både besynderligt og bekymrende at man, med al den opsummerede viden som er til rådighed i dag om menneskets psykologiske anatomi, mere og mere bruger robotlogik til at beregne resultaterne af menneskelig adfærd.

Der er rigtig mange eksempler på dette. Her vil jeg nøjes med eet:

Man beregner, at rygepauser pr. gang varer så og så mange minutter. Herefter ganger man op og konkluderer så, hvor mange timer en ryger ikke arbejder på en uge. Dette er robotlogik og i denne sammenhæng gak, for sådan fungerer mennesket jo ikke.

Når en person lægger arbejdet fra sig et øjeblik, stopper og tænder sin pibe eller får glød på sin smøg og fylder kaffekoppen op, er det ikke absolut ensbetydende med en forkortet arbejdsindsats. Tværtimod kan det betyde, at det problem man er i færd med at finde løsninger på pludselig ses i et nyt lys. Inspirationslampen lyser, og opgaven ses nu fra en hidtil upåagtet vinkel, hvilket kan betyde, at virksomheden sparer mange timer på efterprøvninger og korrektioner, som blev forudset og derfor undgået… på grund af rygepausen.

Sådan noget er ikke logisk for robotter, men de fleste mennesker ved, at det forholder sig sådan. Lad os bruge robotlogik til at udtænke og udføre de opgaver, mennesket ikke mere behøver at spilde tid og kræfter på, og lad os både frede og dyrke menneskets kreative sider, ud fra den viden og erfaring vi har i dag.

Dette er ikke et forsvar for rygning, men et angreb på robotlogik, når den anvendes som argument, hvor den ikke hører hjemme.
En smartphone f. eks. er et godt redskab for et menneske… Men mennesket selv er ikke en smartphone.

/J.W.

Arketypisk?

Vi mødes måske før eller siden. Vi har jo adgang til nye horisonter
og ikke bare til tabte horisonter.

Og vi har adgang til erindring, og fantasier om svundne tider,
om gamle kontinenter og kulturer.

Kedsomhed og tryghed ved det kendte,
nysgerrighed efter eller frygt for det ukendte.

Mayas hypnotiske blændværk kan være til at tage og føle på...
Runer, Gammel Dansk, Sanskrit og Dødehavsruller.

Cleopatra, som næsten alle kvinder har været i et tidligere liv,
studerer Danmarks Riges Krønike samt ugebladet Søndag,
køb det mandag, lærer flervejskommunikation og
multitasking og løser krydsord med kuglepen.
Bredbånd med høj hastighed
i Pyramidernes blidt tilspidsede skygger.
Afsky for fejlprogrammerede dræberrobotter
og hungrende , frådende og hensynsløse gidseltagere.

Vintertid… Grøn vinter med blæst, storme og orkaner.
Rædselsslagne sommerhuse ved Vesterhavet er ved at brække sig
ud over de forrevne klitter, som havet æder grådigt af,
mens de flankeres af højtidelige skyformationer
som informerer om både dit og dat.

Kong Vinter svinger vulgært taktstokken,
mens bølgerne bruser uendeligt.

Men i morgen danser frøken Forår igen,
mens hun smiler lidt koket, æggende og drillende.

/J.W.

Olie/lærred. 30 x 20 cm. + ramme.

Olie/lærred. 18 x 24 cm.

”Frier-stil og sprogblomster.”

(Tro, håb og kærlighed.)

Håbets farve er grøn,
rød og grøn er komplementære,
rød er hjertets farve.

Fingerkys, sommerfuglekys
og rigtige kys.

Søgte efter sennepskorn,
rev min finger på en torn.

”Vær så god her er et plaster,”
sae min observante faster.

Ingen roser uden torne,

ellers er de bar’ forlorne.

Ingen torne uden roser,
haneben med grønne hoser.

Ingen blomster uden rødder
…rimer fint på versefødder.

/J.W.

Havkys.

Olie/lærred. 50 x 40 cm. + ramme.