Inspirationsteori.

Det er både besynderligt og bekymrende at man, med al den opsummerede viden som er til rådighed i dag om menneskets psykologiske anatomi, mere og mere bruger robotlogik til at beregne resultaterne af menneskelig adfærd.

Der er rigtig mange eksempler på dette. Her vil jeg nøjes med eet:

Man beregner, at rygepauser pr. gang varer så og så mange minutter. Herefter ganger man op og konkluderer så, hvor mange timer en ryger ikke arbejder på en uge. Dette er robotlogik og i denne sammenhæng gak, for sådan fungerer mennesket jo ikke.

Når en person lægger arbejdet fra sig et øjeblik, stopper og tænder sin pibe eller får glød på sin smøg og fylder kaffekoppen op, er det ikke absolut ensbetydende med en forkortet arbejdsindsats. Tværtimod kan det betyde, at det problem man er i færd med at finde løsninger på pludselig ses i et nyt lys. Inspirationslampen lyser, og opgaven ses nu fra en hidtil upåagtet vinkel, hvilket kan betyde, at virksomheden sparer mange timer på efterprøvninger og korrektioner, som blev forudset og derfor undgået… på grund af rygepausen.

Sådan noget er ikke logisk for robotter, men de fleste mennesker ved, at det forholder sig sådan. Lad os bruge robotlogik til at udtænke og udføre de opgaver, mennesket ikke mere behøver at spilde tid og kræfter på, og lad os både frede og dyrke menneskets kreative sider, ud fra den viden og erfaring vi har i dag.

Dette er ikke et forsvar for rygning, men et angreb på robotlogik, når den anvendes som argument, hvor den ikke hører hjemme.
En smartphone f. eks. er et godt redskab for et menneske… Men mennesket selv er ikke en smartphone.

/J.W.