Jakken.

Pulsen steg, og kinden blev rød,

da Kaj belevent sin jakke bød.

Der anedes nemlig en stille brise,
så han la’e sin arm om troskyldige Lise.

Vi to går i læ her bag disse buske,
så vil vi skabe noget at huske.
De søgte læ og fik hurtigt varmen,
Lise ku’ mærke det helt ud i armen.

Jakken kom af og lidt efter lidt,
blev resten af tøjet også smidt.
Nu bli’r hun rød ved al snak om jakker,
hun mistede dyden i Rebild Bakker.

/J.W.