Jeg ser Den Gordiske Knude
så muk som en fugtig forårs-eng.
Den nøgne Maya ligger derude
og hviler på sin forårs-seng.
De smukke vibers morgenskrig
minder på Knudens Gåde.
Så fint som fjordens sandede vig
viser at dølgsmål bør råde.
Men griber man til sværd og dolk
kasserer tålmods pligter,
da er man blot sit egos tolk
og atter visdommen svigter.
/J.W.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar