Elverpiger er, som bekendt, hule i ryggen. Mange mænd er gået fra koncepterne, når en smuk og forførende elverpige har vendt dem ryggen. Og dette skal ikke blot forstås i overført betydning.
Har man hørt om dette fænomen, men aldrig oplevet det, undrer man sig nok over, hvordan det fungerer. Jeg har prøvet at finde billeder på Google, men ingen af dem viser en elverpige set fra ryggen.
Så med pensler, oliefarver og lærred tog jeg på tur i Kyø skov, som ligger et stykke bag Sebberkloster og blandt andet rummer grev Tramps slot. Mange, men ikke alle, har hørt om grev Tramp, så for en god ordens skyld kan jeg berette, at han var med i slaget ved Helgoland i 1864, hvor han fik skudt sit ene ben mere eller mindre af, så det måtte amputeres på stedet. Operationssåret blev bedøvet, og desinficeret, med kogende tjære, og resten af sin levetid var hans ene ben et primitivt træben. Han kunne finde på at underholde med at slå et søm gennem bukserne og ind i benet, hvilket gav udelt opmærksomhed.
Jeg vidste godt, det var nemmere at støde på elverpigerne ved fuldmåne, når elverkongen holdt et af sine legendariske gilder. En af pigerne indvilligede i at stå model, og det lykkedes, så nogenlunde, at ”indfange” hende på det medbragte lærred. Jeg spurgte hende, om jeg måtte offentliggøre maleriet, hvis det lykkedes for mig at lave det, og det havde hun ikke det fjerneste imod. Hun hed Elvera, og da jeg spurgte nærmere ind til navnet, fortalte hun, at hun var opkaldt efter sim mor, sin bedstemor, sin oldemor og sin tipoldemor. Hun syntes, det var vigtigt og var så intens i sin beretning om navnet, at man indså, intensitet KAN noget, selv om emnet måske ikke forekommer, at være noget i sig selv.
/J.W.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar