”Han trådte cyklens pedaler med en lethed,
som svarede til den fine forsommerstemning, han svævede i. Skjorten var knappet
op og duvede i den lune vind. På bagagebæreren sad hun sideværts, som damerne
sad på heste i gamle dage.
Hun havde lagt hovedet mod hans ryg, og
armene om hans bryst, under skjorten. Det var rart for dem begge, og turen gik
som smurt, men var alt for hurtigt overstået.”
Disse
erindringer fulgte med i auraen af den buket, han rakte sin kone, som sad i
gyngestolen med en plaid over benene, mens hun skævede skælmsk over
læsebrillerne og lagde broderiet sirligt til side. Han så hende stadig, som den
sekstenårige pige bag på hans cykel. For ham havde hun ikke forandret sig, selv
om omstændigheder selvfølgelig havde.
/J.W.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar