Han- eller hunkøn? Himmelråbende spørgsmål, som om Gud er et menneske. Jesus var et menneske, og han udtalte de berømte ord: ”Jeg og Faderen er ét.”
Siger man han om Gud, følger man en tradition, som ikke går ind i kønsproblematikken. Begynder man at sige hun eller hende om Gud, gå man ind i nogle detaljer, som krypterer enhver forståelse. De fleste oplyste religioner omtaler Gud som værende upersonlig, tidløs, og uden begrænsninger.
Sprog er ikke uden begrænsninger. Man kan godt kommunikere malerisk og poetisk, men for at forstå det, må man have sans for det. Musik er også et sprog, som siger de fleste forskellige ting, men er ikke eksakt definerende.
Det udtalte sprog, i sin enkle form, må benytte sig af generelt forståelige ord og ordbilleder. Kun de færreste kan se ideen i at kværulere om, hvorvidt Gud er han- eller hunkøn, og beholder derfor, uden problemer, den hævdvundne udgave. Man tænker sin Gud som en formløs kraft, der ikke kan fremkaldes et konkret billede af.
/J.W.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar