¨Muldvarpeskud¨

mandag den 20. september 2021

Kattens også.

De fulgtes så nogenlunde ad, Katinka og Willy. De gik langs carporten, som havde plads til ni biler. Kun én bil stod under tag lige nu, og Willy drejede straks ind til bilens venstre forhjul.

  ”Jeg kalder det: At sparke dæk,” sagde han, mens han drejede hovedet mod Katinka. 

  ”Ja, det gør du vel, men jeg ved godt, hvad du er ude på. Bildæk dufter skønt, især hvis de har været på nylig hjulspind, og asfalten samtidig er fugtig.” 

  ”Jeg spinder kun, når det hele går efter mit hoved. Det gør det ofte, for mine mennesker gør stort set alt, hvad jeg ønsker. Det har jeg lært dem.” 

  ”Naboerne klager over, at vi genner deres sangfugle væk. Det er ikke rigtigt, for vi jager næsten aldrig fugle. Kun mus, stort set.” 

  ”Ja, vi får jo også rigeligt med mad hjemme i køkkenet, så det lægger en dæmper på jagtiveren. Men mus kan jeg ikke holde mig fra. Dertil er jeg stadig for legesyg.” 

  ”Jeg tager altid musene med hjem, for at vise dem frem og prale lidt, men de forstår vist ikke helt min pointe med dette. De virker næsten misfornøjede. Og jeg mener endda, at det står anført som en pligt at plage livet af musene, i vores Katekismus.”

/J..W.

Lauritz og Alfred sidder på ”Børsen” og evaluerer. ”Børsen” er den eneste bænk, havnen med slæbestedet tilbyder, i det lille fiskerleje Sebbersund ved Limfjordens bredning. Bænkens ryg hviler op ad den nu nedlagte Kongeligt Privilegerede Kro’s pavillon.

  ”Vinden skulle gå i vest til aften,” siger Lauritz.
  ”Øst og vest – hjemme bedst,” svarer Alfred, som godt kan lide at poetisere og skrue lidt på ord og betydninger. ”Ja det kan godt være, den går i den henretning. Bare det så ikke blæser alt for meget op, jeg skulle gerne på jagt i morgen tidlig.    
  ”Ta’r du skydekajakken?”
  ”Ja, den er allerede rigget til, og et par pipænder ville være dejlige til en for-ændring.”
  ”Det var ellers nogle pæne skrubber, vi fik i dag, og det ser ud til, at der er store rogn i.”
  ”Det er sandt, men et par rapænder i gryden ville nu også være rart. Og så den sovs…”
  ”Skal du ikke snart have et nyt jagtgevær? Din bøsse kan vel kun holde til sort-krudt?”
  ”Mennesket spår, men Vorherre rå’r !… Og ingen kender dagen, før solen går ned. Men min bøsse kan, det den skal!”
  ”Der er også nogle der siger, at ingen kender dagen, før kroen lukker. Men se… der kommer et par hættemåger!”
  ”Ja, det er et kønt par, men jeg vil ikke spilde mit krudt på dem, for de skal ligge i kærnemælk natten over, ellers er de for trannede.”
  ”Jeg har tænkt på, at man måske kunne prøve at så skrubberogn i haven, i stedet for at fiske efter dem. Så kunne man nøjes med at vande dem og fjerne lidt u-krudt i ny og næ. Når nisserne påstår de kan så klejner, med kleine frø fra Harzen, og få dem til at gro ved at vande dem med nisseøl, kan en anden pjalt vel SÅ rogn, selv om det ikke er bagværk. Silderogn bliver vel sået, siden der er noget der hedder… høstsild, hæ hæ.”
    ”Ja, prøv du bare at så dem. Når de er modne, kan du jo plukke dem, og så kan I få plukfisk.”