Alfred.

For nylig lavede jeg et lille maleri af min afdøde onkel, Alfred Sandborg. Jeg fik lyst til at prøve igen, og har nu lavet dette maleri i 40 x 30 cm.

Onkel Alfred var kendt af alle i Sebbersund og omegn. Som jeg husker det, kaldte samtlige børn ham onkel, fordi de havde annekteret vores benævnelse, og måske også fordi han lignede, og opførte sig, som en god, gammeldags onkel, man kender fra eventyr.

Han var fisker og passede sin dont hele livet. Ikke noget med at gå i lære som kommis, sadelmager eller andet efter grundskolens syv år. Nej han var født til at være limfjordsfisker, og han svigtede ikke denne levevej, som egentlig også var en livsstil.

I Sebbersund var mange af byens mænd fiskere, så jeg voksede op med duften af tjærede ruser, nymalede både, fisk og fjord.

Onkel Alfred, morbror, var den eneste af sine søskende som talte sebbersundsk. Mange andre i byen, både voksne og børn, benyttede denne dialekt, og tilflyttere fra Vendsyssel og andre steder, blev også sprogligt afrettede med tiden, men beholdt dog nogle af de specielle ord, som hørte deres dialekt til. Det betød, at jeg fik god forståelse for dialekter og holder stadig meget af dem. Far var indvandrer fra Aalborg og beholdt sit sprog. Så vi, og  nogle få andres, børn sagde ikke a’ men jæ (jeg).

Det var, hvad ”jæ” havde af kommentarer til mit nymalede billede, der nu står til tørre og glæder sig til at blive ferniseret og komme i en af de rammer, det skæver forventningsfuldt til. Men det ta’r nu den tid, den slags ta’r.


https://www.facebook.com/sebberhus/?__xt__=33.%7B"logging_data"%3A%7B"profile_id"%3A148188222267450%2C"event_type"%3A"clicked_view_profile"