"Nisforståelser?"

Da det gik op for Snorkil, at juletiden nærmede sig med raske fjed, fik han et forpint udtryk i ansigtet. Det der med at julen stod for døren, brød han sig ikke om. Når folk begyndte at nynne julesange, allerede i oktember, gik det direkte ind på hans nervesystem. Samt julekalendere i forretninger, annoncer for julefrokoster, julefilm og lignende halløj.

Det var måske alligevel ikke julen, i sig selv, han ikke havde det bedste forhold til. Men nisserne. Disse selvegoistiske, selvcentrerede skabninger, som påstod de eksisterede, kunne han slet ikke kapere. Og risengrød, som var hans livret, fik de forærende helt uden at røre en finger, eller for ikke at røre en finger. Nej, nej og tre gange nej. Hvad skulle dette uvæsen være godt for? Og de ville ikke engang dele med rotterne. For nissefar var jo en lille hidsigprop, som truede dem med katten.

Snorkil besluttede at oprette en Facebook-gruppe, som skulle beskæftige sig med at argumentere for, at nisserne holdt sig uden for landets grænser. De skulle blive i Grønland, hvor de hjalp selve Julemanden med at lave julegaver.

Så kunne man nyde sin andesteg, med hvide og brunede kartofler, en god sovs og rødkål, i fred. Samt et godt glas afkølet nisseøl.

/J.W.