tirsdag den 30. oktober 2018

Sæsonrim.

Julen, som har varet længe,
varer ej til Påske mer’,
den har kostet mange penge,
og nu er der ikke fler’.
Julen gider ikke vare
helt til Påske som engang,
den er træt og ønsker bare
hvile uden påskeklang.
Kan en vinter, sådan bare,
være vinter uden frost?
Vil dog næppe kunne narre
frøken Forårs fejekost.
Lige nu hun stille smiler,
drømmer om sit forårsskrud,
tiden går, ja næsten iler,
mod sæsonen, hun står brud.
/J.W.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar